LOCON: Fra mopper til maskiner

I går var det mopper, i dag er det både mopper og maskiner, når LOCON ApS ved DRM 19 præsenterer sit brede sortiment af rengøringsartikler.

Med WETROK maskiner anbefaler LOCON ApS et sortiment af store og små walk behind maskiner, der kan leveres med lithium batterier, hvilket længe har været tilfældet med den præmierede MAMBO, og nu også nyskabelsen BOLERO, der tilmed er udstyret med HEPA filter. Som den eneste maskine på markedet, kan BOLERO med et snuptag omdannes fra en 10 liter til en 20 liter kapacitet. BOLERO kan således beskrives som en forvandlingskunstner, 2 in 1.

Til messen medbringer LOCON ApS et udvalgt sortiment, også af de større walk behind maskiner, hvor man kan vælge mellem normal drift eller automatisk dosering af kemi.

LOCON ApS har valgt at få alle sine mopper produceret i EU, hvilket har medført, at firmaet kan notere en betydelig markedsandel med handelsnavne som TEC3MOP, ROBUST og BUTTERFLY, der kan leveres både med lommer eller med et moderne velcro, der er nem at holde fri for snavs og andre smudsartikler.

Forkærligheden for europæiske producerede rengøringsartikler strækker sig til moderne og ergonomiske servicevogne, hvormed LOCON ApS kan tilbyde kombinationer tilpasset ethvert behov.

Sidste nyt i LOCON ApS sortimentet er den svanemærkede WETCO serie, en skumrengøring hvor forbruget af kemi holdes på et minimum.

Mød LOCON på DRM19 den 20. og 21. november 2019 på stand 1736.