Af Per Henriksen, bestyrelsesmedlem i DRF – Dansk Rengøringsteknisk
Forening

SYNSPUNKT / RENT UD SAGT:
Jeg skal lige starte med at give en advarsel. Denne klumme er skrevet af en person med lige dele nihilisme og gammelmands surhed. Så er det på plads.
Sidste dag på året kl. 18.00, man befinder sig foran sin alt for store fladskærm med en åndssvag nytårshat på hovedet og et stort glas champagne i hånden afventende vores Dronnings kloge ord. Og de næste 15 minutter blev på mange måder lidt anderledes, end jeg havde forudset. Margrethe den 2. af Danmark valgte at abdicere og ca. 1 minut efter den overraskende nyhed valgte mit internet at gøre det samme.
Det var 12. gang i december i år, at nettet var væk og af hensyn til mine gæster og andre kære væsner (hund og kat) samt mit i forvejen forhøjet blodtryk, valgte jeg først at kontakte min internetudbyder dagen efter. For jeg var klar over, hvilken tidskrævende proces jeg nu igen skulle igennem. Igen.
”Velkommen til Josefine, din digitale assistent – hvad kan jeg hjælpe med”, er den sætning jeg bliver mødt med, da jeg endnu en gang skal til at forklare en ”robot” hvad problemet er. Og om det er min let rødvinsrustne stemme eller blot mine manglende evner til at kommunikere med en computer skal jeg ikke tage stilling til, men blot konstatere at Josefine opgiver at hjælpe mig og stiller mig om i køen for at få lov til at tale med et rigtigt menneske. Det tager lidt over 40 min, før jeg opgiver min plads i køen.
1 minut efter bliver jeg ringet op af et ukendt nummer. Det er ”robot” nr. 2 som ønsker at få at vide om jeg var tilfreds med deres service og håndtering af min henvendelse og om mit problem var blevet løst.
Med få velvalgte ord giver jeg udtryk for min oplevelse af deres såkaldte service og fanger mig selv i at sidde og mundhugges med en ”robot”. Patetisk.
En lang gåtur i sneen med min hund gav mig tid til at reflektere over oplevelsen, og hvordan jeg mener en god kundeoplevelse bør være. Og hvad ville min hund tænke, hvis jeg gav min robotstøvsuger en krog på toppen til hundesnoren og gav den besked på at lufte hunden. Naturligvis med hundeposer indbygget.
For lige at vende retur til den verden vi arbejder i, så er det måske derfor vi alle er lidt skeptiske overfor de robotter, vi møder på vores arbejde. Hvad kan vi forvente, hvad kan de og hvad kan vi ikke mindst stille af krav og ønsker til vores nye robot ”kollega”.
Selv er jeg gået fra lidt tilbageholdt forventning til en begyndende optimisme. Den er kommet efter der stille og roligt er kommet gang i brugen af rengøringsrobotter. Vi er begyndt at indse, at de ikke kan erstatte mennesker, men ved en kritisk tilgang til den type opgaver som skal løses, kan hjælpe med at løse opgaver på en god og hensigtsmæssig måde.
Vi skal til at indtænke dem i vores hverdag, hvor de i samarbejde med mennesker løser de opgaver som skal løses, og som vi selv helst er fri for. Vi har i dag sat robotter i gang med at vaske, feje og støvsuge mange steder, men altid i samarbejde med det personale, som var på stedet i forvejen. Det har næsten alle steder ført til både tilfredse kunder og medarbejdere.
Lige for at runde mit internet af, så begyndte det at fungere efter 2 dage helt af sig selv. Det gav en pause i den evige nyhedsstrøm om krig, snekaos, klima, ChatGPT og greenwashing.
Når man en gang har hørt Metallica fremføre ”I’m a barbie girl” via AI kan man godt blive lidt nervøs for fremtiden og hvad man kan stole på. Det lyder sgu som Metallica.
Hvad du til gengæld kan stole på er, at der er lagt op til et forrygende forårsseminar hos DRF, hvor vi netop kommer rundt om greenwashing, ESG og meget mere.
Ønsker du at deltage, kan du melde dig til på hjemmesiden, men som altid kan du også ringe til Kurt Skydt fra DRF, hvis du har spørgsmål og så kan du få et rigtigt menneske i telefonen.