Over 40 pct. af FOAs medlemmer på rengøringsområdet oplever, at de ikke får den anerkendelse, de fortjener.
Det får sektorformand Thomas Brücker til at foreslå, at vi i højere grad anerkender de mennesker, der står for rengøringen på hospitaler, i hjemmeplejen og i landets daginstitutioner. For de får alt for sjældent anerkendelse for deres arbejde. Ja, der er ligefrem mange, der ser ned på rengøringspersonale, mener sektorformanden.
I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver han:
”Når vi fremhæver kernemedarbejderne i den offentlige velfærd, er det ofte faggrupper som sygeplejersker, læger, pædagoger og lærere, der står først. Men før de dygtige folk overhovedet kan begynde deres arbejde, har der været en professionel rengøringsmedarbejder forbi. For god hygiejnisk rengøring er en forudsætning for, at mennesker trives, og for at vi kan holde sygdomsniveauet nede.”
Han peger desuden på, at rengøringen ofte er det, der står for skud, når der skal spares på de kommunale budgetter. Alt for ofte må rengøring vige for det, som kommuner og regioner i daglig tale kalder for kernevelfærd.
”Ofte vælger arbejdsgiverne at springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til uddannelse og efteruddannelse af rengøringspersonalet, og det er også den personalegruppe, der står bagerst i køen, når der skal udbetales løn. Til gengæld er det dem, der ofte bliver nedslidt, inden de selv kan vælge at gå på pension. Det er en personalegruppe, der i årene op til, at de må stoppe, slider sig igennem arbejdslivet med kroniske smerter, fordi hofter, knæ og skuldre er slidt ned. Omkring 20 pct. af rengøringsassistenterne over 50 år føler sig fysisk nedslidte,” skriver han.
Thomas Brücker opfordrer til, at vi begynder at anerkende dem, der hver dag er årsagen til, at vi kan holde hjulene i gang i vores samfund. Uden rengøring kunne intet arbejde udføres på landets operationsstuer, og langt flere ville blive ramt af infektioner, som enten kræver indlæggelse eller i værste fald for tidlig død.
”I stedet for manglende anerkendelse og nedskæringer burde vi hylde og prioritere de medarbejdere, der hver dag går på arbejde og gør rent, for de er den krumtap, der får resten af samfundet til at fungere, og nøglen til at få bragt fraværet ned og arbejdsudbuddet op.”
