6. marts 2026 11:30

Branchedagen rent digitalt

Sensor afslører: Patienter springer håndvasken over på hospital

Hjem » Blog » Hygiejne » Sensor afslører: Patienter springer håndvasken over på hospital

Et nyt studie fra Bispebjerg Hospital afslører, at 45 procent af patienter og pårørende ikke vasker hænder efter toiletbesøg – til trods for risikoen for smitte på hospitaler.

Undersøgelsen er udført med sensorer, der registrerede, om der blev åbnet for vandhanen efter toiletskyl. Resultatet vækker bekymring, da op mod hver tiende patient ifølge Statens Serum Institut får en infektion under hospitalsindlæggelse.

»Undersøgelsen skal bruges til at se, om vi kan rykke med tallene, hvis vi gør en ekstra indsats,« siger innovationschef Brian Holch Kristensen til Jyllands-Posten. Hospitalet vil nu teste tiltag som lysende sæbedispensere og flytning af spritstandere for at motivere til bedre håndhygiejne.

Infektionshygiejnisk Enhed understreger, at personalet har ansvar for at informere om god håndhygiejne. Blandt andet får patienter pjecen ”Stop smitten”, og personalet støtter særligt sengeliggende i at få vasket hænder.

Tidligere forsøg med bip-alarmer ved håndvaske på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet viste, at adfærden kan ændres markant – fra 30 til 70 procent, der vasker hænder efter toiletbesøg.

Scroll to Top