6. marts 2026 11:36

Branchedagen rent digitalt

Ny brugervenlig ride-on-fejemaskine fra Nilfisk: SW3000

Hjem » Blog » Produkter » Ny brugervenlig ride-on-fejemaskine fra Nilfisk: SW3000

Ny model kombinerer intuitiv betjening, høj ydeevne og bæredygtighed

Nilfisk har præsenteret en ny, mellemstor ride-on-fejemaskine – SW3000 – designet med fokus på brugervenlighed, effektivitet og bæredygtighed. Maskinen er fremstillet med 25 % genanvendt plast og er det nyeste eksempel på Nilfisks engagement i at levere løsninger, der understøtter både kunder og klima.

Med SW3000 introducerer Nilfisk en ny standard for brugervenlig rengøring. Maskinen er let at betjene, kræver minimal oplæring og er nem at vedligeholde. Alt sammen uden at gå på kompromis med ydeevnen. Resultatet er højere produktivitet, forbedret arbejdsmiljø og mere effektive rengøringsteams.

»Hos Nilfisk er vores kunders succes omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør,« siger Anders Sandström, Global Product Manager hos Nilfisk. »SW3000 er udviklet med netop dette fokus – hver detalje, fra betjeningspanelet til de vedligeholdelsesvenlige komponenter, er designet til at styrke effektiviteten og arbejdsglæden.«

Enkel i brug, stærk i drift

SW3000 kombinerer høj ydeevne med et intuitivt design. Operatørerne kommer hurtigt i gang via en brugervenlig grænseflade og pinkode-adgang. Et tydeligt, informativt display samt farvekodede berøringspunkter gør betjening og vedligehold nem og overskuelig. QR-koder på maskinen giver direkte adgang til manualer og instruktionsvideoer.

De to 50-liters støvbeholdere og værktøjsfri adgang til hovedkost og filter sikrer hurtig og problemfri daglig drift.

Effektiv rengøring – hver gang

SW3000 er udstyret med en bred fejebane på 1.350 mm (dobbelt sidekost og 700 mm hovedkost), hvilket gør den ideel til større arealer som lagre, logistikcentre, detailområder og lettere industrimiljøer. Justering af hovedkosten kan ske direkte fra førerpladsen, og det integrerede DustGuard™-system reducerer effektivt støvspredning og forbedrer luftkvaliteten.

Maskinen fås både med blysyre- og moderne li-ion-batteri. Li-ion-modellen understøtter mellemladning og leveres med fem års garanti – en fleksibel løsning til skiftende driftsbehov.

Komfort og sikkerhed i førersædet

Operatørkomfort og sikkerhed er prioriteret højt. Maskinen er udstyret med hastighedsreduktion i sving og tilbyder mulighed for tilvalg som sikkerhedstag, blåt advarselslys og ergonomisk sæde med justerbar højde, hældning og armlæn. En valgfri sikkerhedssele sikrer tryghed under længere arbejdsdage.

Smart vedligeholdelse, minimal nedetid

SW3000 er konstrueret til at minimere nedetid og lette servicering. Fejlkoder vises tydeligt for hurtig fejlfinding, og serviceteknikere har adgang til avancerede funktioner via et pinkodebeskyttet login.

En del af en større vision

SW3000 er det nyeste medlem i en række innovative og kundeorienterede produkter fra Nilfisk, herunder:

  • Den ledningsfri skaftstøvsuger VU200
  • De kompakte tørstøvsugere VP300/400
  • Walk-behind-gulvvaskeren SC550
  • Den kombinerede feje- og gulvvaskemaskine CS7500

Alle produkter er udviklet med fokus på brugervenlighed, produktivitet og bæredygtighed.

Scroll to Top