18. februar 2026 16:37

Branchedagen rent digitalt

Mød fremtidens rengøring i Berlin

Hjem » Blog » Branchenyt » Mød fremtidens rengøring i Berlin

I september kan du suge til dig af viden og snuse til ny teknologi til rengøringen. En god køretur fra Danmark afholdes en af branchens store messer. Berlin melder klar til CMS 2025.

Freigelände, Hako GmbH / Foto: CMS Berlin

Fire dage med teknologi, viden og netværk samler branchen fra hele verden. Tag til Berlin i dagene 23. til 26. september.

Berlin bliver igen mødestedet for hele den professionelle rengørings- og hygiejnebranche, når CMS Berlin 2025 løber af stablen fra den 23. til 26. september. Med over 400 udstillere fra mere end 25 lande, et spækket konferenceprogram og live demonstrationer af den nyeste teknologi bliver messen et internationalt fyrtårn for alle, der arbejder med rengøring, facility management og hygiejne.

Kernen i programmet er CMS Practice Forum, hvor eksperter, branchefolk og beslutningstagere deler viden og erfaringer om aktuelle udfordringer og muligheder. Her er fokus på alt fra effektiv drift og bæredygtige løsninger til digitalisering og automatisering.

I Speakers’ Corner giver udstillere deres bud på fremtidens løsninger gennem cases, lanceringer og konkrete eksempler fra praksis. Det er sammen med den store udstilling en oplagt mulighed for at opdage nye produkter og idéer.

Alfred Kärcher SE & Co. KG/ Foto: CMS Berlin

Et af messens højdepunkter bliver uddelingen af Purus Innovation Award (PIA), der hædrer de mest banebrydende produkter og koncepter i branchen. Prisen fungerer som pejlemærke for, hvor branchen er på vej hen – og hvad der bliver det næste store.

Når teknologien taler for sig selv

For dem, der vil se løsningerne i aktion, byder Live Demonstrations & Special Shows på maskiner og teknologier i fuld funktion. Her kan man selv vurdere, hvordan nye koncepter performer i virkeligheden.

Scroll to Top