SYNSPUNKT:
Strammere EU-regler, høje ulykkesomkostninger og grønne krav baner vejen for robotter, der vasker gulve med elektrolyseret vand i stedet for kemikalier. Det mener den europæiske direktør fra amerikanske Tennant, der er en af verdens største producenter af rengøringsmaskiner.
Af Sylvain Rottier, Vice President, Tennant Company i EMEA-regionen
Rengøringsbranchen er midt i en markant forandring samtidig med at brugen af kemikalier bliver underlagt stadig skrappere regler. For eksempel betyder EU’s kemikaliereformer 2024-25, der introducerer nye CLP-fareklasser og ændrer reglerne for rengøringsmidler, at drifts- og serviceledere må gentænke brugen af traditionelle rengøringskemikalier. Samtidig sker der hvert år hele 2,97 millioner ikke-dødelige arbejdsulykker i EU, hvor mere end halvdelen er relateret til fald, snublen og belastningsskader. Det gør valget af rengøringsmetoder til en kritisk faktor.
Længe har man antaget, at effektiv rengøring kræver kompromiser: enten kemisk effektivitet eller miljøansvar, grundig rengøring eller sikkerhedsrisici. Men nye innovationer udfordrer dette gammeldags syn.
Omkostningerne ved kemikalietung rengøring
De økonomiske konsekvenser af faldulykker bør i sig selv få enhver driftsansvarlig til at stoppe op. I Danmark rapporterer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), at erstatninger for arbejdsulykker – herunder faldulykker – koster danske arbejdsgivere og det offentlige mere end 2,3 milliarder kroner om året.
Samtidig udgør arbejdskraft stadig langt den største del af rengøringsbudgetterne: 92-97 % af de samlede udgifter. Når man dertil lægger dyre kemiske produkter, der kræver gentagne påføringer, omfattende skylning og lange tørretider, betyder det spildte penge uden at løse de grundlæggende udfordringer. Hver ekstra kemikaliecyklus øger omkostningerne uden reelt at reducere lønudgifterne.
Hvorfor udviklingen går hurtigere nu
Reguleringen bevæger sig støt i en skærpet retning. Fra 2026 strammes restriktionerne for siloxaner, PFAS og fosfor yderligere, hvilket reducerer de ”lette” kemiske løsninger, man har benyttet i årtier. Samtidig stiller EU’s forslag til ny rengøringsmiddel-forordning krav om digitale produktpas og genopfyldningsmål direkte ind i indkøbsreglerne – noget der fremmer løsninger, der mindsker emballageforbrug og fareklassificeringer.
På et større plan betyder stigende ESG-krav, at virksomheder skal kunne opgøre rengøringens Scope 3-emissioner. Hver liter neutraliseret kemikalie forøger organisationens CO₂-aftryk. Presset kommer ikke kun fra investorer og myndigheder, men også fra medarbejdere, som med rette spørger, hvorfor de skal håndtere farlige kemikalier, når der findes alternativer.
Sådan fungerer rengøring uden rengøringsmidler
Her kommer elektrolyseret vand (ECW) ind i billedet – en teknologi, der næsten lyder futuristisk. ECW omdanner postevand gennem elektrolyse til millioner af mikroskopiske nanobobler, der binder sig til snavs og løsner det effektivt. Hospitalsstudier viser, at ECW kan reducere bakterier med mere end 1 log CFU på få minutter.
Sikkerhedsgevinsterne er også lovende. ECW-skrubbere har vist bedre friktionsværdier end traditionelle metoder med moppe og sæbe – hvilket betyder lavere risiko for at glide. Og når skylletrin elimineres, tørrer gulve hurtigere, hvilket både mindsker stilstandstid og antallet af faldulykker relateret til fugtige gulve.
Robotterne som drivkraft
Det europæiske marked for autonome gulvrengøringsrobotter nåede 2,1 milliarder euro i 2024 og forventes at vokse med 14-16 % årligt til 6-8 milliarder euro i 2033.
Disse robotter er præcisionsværktøjer, der sikrer ensartet tryk, korrekt hastighed og indbygget ECW-produktion. Den grad af effektivitet er svær at matche manuelt.
Via flådestyring og telemetri kan virksomheder dokumentere rengøringsindsatsen langt mere præcist end ved manuel registrering – noget der er værdifuldt i forhold til audits og kontrol. I miljøer med stor trafik – lufthavne, detailhandel, logistikcentre i døgndrift – giver kombinationen af høj oppetid og reduceret kemikalieforbrug en effektivitet, der rækker langt ud over selve rengøringsafdelingen.
Den økonomiske case
Tallene taler for sig selv: Et enkelt moderat erstatningskrav efter en faldulykke på ca. 315.000 kr. (€42.000) kan svare til prisen på flere autonome enheder eller ECW-opgraderinger. Når behovet for daglige kemikalieordrer bortfalder, reduceres også indkøbskompleksitet, lagerpladsbehov og transportudledninger.
Anbefalinger til driftsledere
For at få de bedste resultater bør man begynde med en gennemgang af eksisterende gulves skridsikkerhed og eventuelle kemikalierester. Start pilotprojekter med kemikaliefri rengøring i områder med mange ulykker, eller hvor gulvenes materialer kræver hurtig tørring. Planlæg udrulning af robotteknologi, så resultaterne kan indgå i bæredygtighedsrapportering (fx CSRD eller grønne bygning-certificeringer).
Inddrag sikkerhedsudvalg i dokumentation af friktionsforbedringer og registrér før- og eftermålinger, så både forsikringsselskaber og myndigheder kan se gevinsterne. Før fuld implementering er det vigtigt at træne medarbejderne i hybride arbejdsgange mellem mennesker og robotter – med fokus på, at automation frigør tid til detaljerede opgaver frem for at erstatte teams.
Fremtiden
Rengøring uden rengøringsmidler og med robotter befinder sig i skæringspunktet mellem strammere kemikalielovgivning, ambitiøse klimamål og øget fokus på arbejdssikkerhed. Tidlige first movers kan opnå færre compliance-udfordringer, lavere omkostninger til faldulykker og lagerstyring – og samtidig frigøre medarbejderne til mere værdiskabende opgaver.
