18. februar 2026 16:24

Branchedagen rent digitalt

Ledelsesændring i United Facility Partners: Co-CEO træder tilbage

Hjem » Blog » Branchenyt » Ledelsesændring i United Facility Partners: Co-CEO træder tilbage

United Facility Partners A/S (UFPA) tager afsked med sin Co-CEO og medejer, Andreas Wesley Simonsen, der pr. 29. august 2025 har valgt at fratræde sin stilling og sælge sine ejerandele i virksomheden.

Andreas Wesley Simonsen har siden 2023 spillet en central rolle i opbygningen af UFPA, der på kort tid er vokset til en af landets hurtigst ekspanderende aktører inden for facility management. Han fremhæver selv, at virksomheden nu står stærkt, hvilket har været afgørende for beslutningen.

”Det har været en spændende og lærerig rejse. Vi har sammen bygget en stærk virksomhed og leveret flotte resultater. Nu glæder jeg mig til fortsat at kunne bidrage fra en plads i bestyrelsen,” siger Andreas Wesley Simonsen, der tiltræder i bestyrelsen i 2026.

Bestyrelsesformand Jacob Tinsfeldt understreger, at overgangen sker i god ro og orden og med en grundig overdragelse:
”Andreas skal have stor tak for sit bidrag. UFPA står på et solidt fundament og fortsætter sin strategi for videre vækst.”

UFPA leverer facility management-løsninger til kunder på tværs af brancher og har de senere år markeret sig som en af de mest vækstorienterede spillere på området.


Scroll to Top