19. januar 2026 18:47

Branchedagen rent digitalt

Compass Group opruster

Hjem » Blog » Branchenyt » Compass Group opruster

Thomas Fog er netop tiltrådt som direktør for Facility Management hos Compass Group i Danmark. Han skal stå i spidsen for nogle af Compass Groups største strategiske partnerskaber og være med til at udvikle serviceoplevelser, der skaber værdi for både kunder og gæster.

Thomas Fog har de seneste år haft centrale roller i ejendomsbranchen, blandt andet som Chief Real Estate Officer i DEAS og Chief Property Officer hos ATP Ejendomme. Før det har han haft ledende stillinger i servicebranchen hos Coor. Hans brede erfaring giver ham et indgående kendskab til branchen som både kunde, leverandør og fra ejendomsdrift.

“I Compass Group har vi de seneste år oplevet en markant vækst inden for facility management, hvor kunderne efterspørger at samle flere services hos os – ikke mindst fordi vi har formået at levere på vores unikke, globale servicekoncepter lokalt,” siger Thomas Kempf, Managing Director i Compass Group.

Thomas Fog skal styrke virksomhedens position yderligere. Han beskrives i en pressemeddelelse som en visionær leder, som kan samle mennesker og skabe en stærk team-ånd.

“Med ham på holdet kan vi sætte yderligere tryk på at udvikle vores koncepter og serviceoplevelser til gavn for både eksisterende og nye kunder,” siger Thomas Kempf.

Innovation og teknologi som løftestang

Som bestyrelsesmedlem og en del af forretningsudvalget i PropTech har Thomas herudover et stort fokus på innovation og digitale løsninger på tværs af ejendoms- og servicebranchen.

”Der findes allerede teknologi, som kan være med til at løfte kunde- og gæsteoplevelsen markant, men som servicebranchen endnu ikke for alvor har taget til sig. Gæsterejsen skal være gnidningsfri og en oplevelse i sig selv. Det potentiale glæder jeg mig til at udfolde hos Compass Group,” siger Thomas Fog.

Fokus på mennesker og kundeoplevelsen

Valget af Compass Group var ikke tilfældigt for Thomas Fog, som fremhæver virksomhedens kultur og stærke medarbejderfokus.

”Compass Group er en virksomhed med en stærk kultur og stort medarbejderfokus. Det handler om de mennesker, som har deres dagligdag hos kunderne, og at alle har et ansvar for at løfte på tværs af fagligheder for at sikre den bedste gæsteoplevelse baseret på kundens ønsker.”

Thomas Fog træder ind i virksomhedens øverste ledelse.

Scroll to Top