19. januar 2026 15:15

Branchedagen rent digitalt

Hverdagens helte skal fejres: Rengøringsassistenternes Dag

Hjem » Blog » Branchenyt » Hverdagens helte skal fejres: Rengøringsassistenternes Dag

Alle i branchen opfordres til at være med til at markere dagen.
Husk 1. mandag i december

Den første mandag i december er igen i år sat af til at hylde rengøringsassistenterne – de usynlige helte, som hver dag sørger for, at skoler, hospitaler, arbejdspladser og offentlige rum er rene, trygge og indbydende. Rundt om i landet skal dagen bruges på at fejre en faggruppe, som ofte arbejder i kulissen.

Alle skal være med


Alle rengøringsvirksomheder, offentlige arbejdspladser og leverandører i branchen opfordres til at være med i markeringen. Her et et lille udpluk fra sidste års markering:
På Rigshospitalet blev der rullet den rød løber ud. Funktionsleder og planlægger Anja Riis Madsen fortæller:
»Vi spiste morgenmad sammen i kantinen, havde fine t-shirts på og uddelte præmier til dem, der klarede sig godt i årets quiz med faglige spørgsmål. Det var en helt særlig dag, hvor vi hyldede medarbejderne.«

Forkælelse på dagen


Hos Kongsvang Cleaning & Facility A/S fik rengøringsassistenterne en varm start på dagen: »Vi tilbød alle en gratis croissant og en kop kaffe, som en lille påmindelse om, at deres indsats gør en kæmpe forskel,« lyder det fra virksomheden.
Sinatur Hotel & Konference fejrede dagen med kage og flag på tværs af kædens hoteller. Samtidig mindede de om, hvor krævende opgaven er: »Snavs og uorden kommer nemt, men det kræver vilje og dedikation at holde det væk – den vilje og dedikation har vores fantastiske rengøringsteams« lød det fra hotellerne.

Brug dagen til at sige tak – med et smil, en hilsen, et stykke kage eller lidt chokolade. En lille gestus betyder meget og viser respekt for et arbejde, som alt for ofte bliver overset, men som er helt afgørende for, at vores hverdag fungerer.
Jytte Hansen,
formand for Dansk Rengøringsteknisk Forening

Folkeskole gav morgenmad


Også i skolerne blev dagen markeret. Skoleleder Anders Fæster Nielsen fra Ejby Skole fortæller:
»Vi dækkede op til morgenmad og lagde en lille overraskelse på rengøringsvognen som tak for deres store indsats«
Flere virksomheder fremhævede også det mere usynlige i rengøringsassistenternes arbejde. Hos Coor Danmark sagde medarbejderen Mufiz Daud Adam Patel:
»Det gør mig stolt at gøre vores kunder stolte af den rengøring og service, vi udfører hver dag.«

I gør vores liv bedre


SRS Multiservice skrev til medarbejdermne: “I gør ikke kun vores omgivelser rene – I gør vores liv bedre.” Rengøringsassistenternes Dag er en påmindelse om, at rengøring ikke blot handler om pæne omgivelser, men om hygiejne, trivsel og tryghed. Som Anja Riis Madsen fra Rigshospitalet formulerede det:
»Tak fordi I hver dag gør klar til de næste, der kommer, og fordi I afbryder smitteveje og forebygger infektioner. I gør en kæmpe forskel«

Bestil materialer til dagen

DRF hjælper jer med at gøre dagen festlig. Bestilt materialer som gør dagen synlig hos jer:

Scroll to Top