Vileda Professional, der er markedsledende inden for CE i Skandinavien, har udviklet produkter til cleanroom i årtier. Lige nu opleves stor vækst på området. Vileda Professional løser blandt andet opgaver for de store danske medicinalvirksomheder, som udvider massivt i disse år.

Mange flere brancher, end man umiddelbart forestiller sig, har cleanroom som en del af produktionen, fortæller Kennet Askov Jeppesen, der arbejder med CE (Controlled Environment) på hele det skandinaviske marked.
Han er ofte med fra første streg på fabrikkens tegnebræt, fordi rengøringsprocesser i cleanroom skal tænkes ind fra starten.
»Det er langvarige processer, fordi alt skal være kontrolleret og sikkerhedsgodkendt. Vi udarbejder rengøringsplaner allerede, når vi ser de første fabrikstegninger. Vi uddanner og certificerer rengøringspersonale og følger løbende op på både processer og medarbejdere,« fortæller Kennet Askov Jeppesen.
Han forklarer, at Vileda Professional typisk arbejder tæt sammen med både de pågældende virksomheder i medicinal- eller teknologibranchen og eksterne eller interne rengøringsselskaber.
»Vi har for eksempel udviklet mopper og klude i tæt samarbejde med en stor distributør. Produkterne er chippet, så vi kan følge deres anvendelse – hvor ofte de benyttes, hvordan og ved hvilke temperaturer de vaskes. Samtidig samarbejder vi ofte med rengøringsselskaber for at sikre, at de rette procedurer følges.«
En vigtig del af arbejdet er oplæring og opfølgning.

»Hensigten er, at rengøringsmedarbejderne nøje skal følge de planer, der er lagt. Det gælder for eksempel på medicinalfabrikker, for uanset om de ligger i Danmark eller i Brasilien, skal procedurerne være ens. For kun sådan undgår vi fejl,« siger Kennet Askov Jeppesen, der også deltager i oplæring af nye medarbejdere, når en fabrik sættes i drift.
De strenge krav til rengøring, produkter og procedurer i de sårbare og følsomme miljøer skyldes, at selv den mindste afvigelse kan få store økonomiske konsekvenser.
»I medicinalindustrien eller teknologivirksomheder kan én fejl betyde, at hele produktionspartier kasseres. Det koster millioner,« siger han.
Fra renrum til hverdagsrengøring
Mange af de metoder, som Vileda Professional introducerer inden for CE eller cleanroom, kunne Kennet Askov Jeppesen godt tænke sig udbredt mere til den almindelige rengøring. Han ser klare fordele i, at de stringente procedurer i højere grad kunne finde vej ind i rengøringsplaner uden for cleanroom-miljøet.
»Vi lærte under Corona, hvor stor betydning det har for smittespredning, at man følger en nøje plan for aftørring og rengøring. Antallet af sygdomstilfælde faldt markant, men desværre er de faste procedurer mange steder blevet glemt igen. Hvis det fremgik tydeligere i de offentlige udbud, hvordan man ønsker rengøringen udført, ville vi få sundere indemiljøer. Samtidig ville vi heller ikke se de store prisudsving i de afgivne tilbud, for indkøberne ville i højere grad få den kvalitet, de har bestilt og betalt for.«
I princippet var meget af den rengøring, der blev udført under Corona, det Vileda Professional betegner som cleanroom- eller CE-rengøring.

Rengøringens Mercedes ruller ud til helt almindelige brugere
Når Vileda Professional udvikler specialudstyr til rengøring i medicinal- og teknologivirksomheder, kommer det også de almindelige rengøringsfirmaer til gavn. Udstyr og processer til cleanroom kan nemlig optimere den daglige rengøring i professionelt regi.
Rengøring i cleanroom inden for særligt sårbare industrier som medicinal, teknologi, våben og fødevareproduktion lyder for de fleste som en specialistopgave uden relevans for kommunale institutioner, kontormiljøer og offentlige rum.
Men hos Vileda Professional ser man i stigende grad, at daglig rengøring kan drage nytte af erfaringerne fra cleanroom.
Jonas Petersen, ansvarlig for Vileda Professional i Danmark og Sverige, forklarer med en motorsportsmetafor:
»Når Mercedes bruger store summer på at drive et Formel 1-hold, hvor de udvikler selv de mindste detaljer for at vinde det næste løb, så har det et større formål end selve sporten. Teknologierne fra Formel 1 finder nemlig vej til almindelige biler år senere. Det samme gælder vores udvikling af produkter og metoder til Controlled Environment (CE),« siger han.
Derfor får nye moppefibre, klude og metoder udviklet til de mest følsomme miljøer også betydning for de bredere rengøringsprodukter.
»De erfaringer vi høster fra de ekstreme miljøer, tager vi med over i udviklingen af udstyr til den brede rengøringsindustri. Det giver både bedre hygiejne og mere effektiv udnyttelse af arbejdstiden, hvilket er en nødvendighed i en tid med mangel på arbejdskraft og høje lønomkostninger,« forklarer Jonas Petersen.
Rengøringssektoren får altså generelt en række fordele ud af, at der udvikles effektive produkter til et specialområde som cleanroom.


Nye produkter
Nu kan hjulene nemt vaskes
TraXero er en nyudviklet hjulvasker fra Vileda Professional, som er udarbejdet til vask af hjulene på rengøringsvogne i cleanroom. Men systemet kan faktisk også sagtens bruges i den almindelige rengøringsindustri. Rengøringsvognen skubbes igennem systemet og på 25 sekunder er hjulene vasket og desinficeret. Fordelen er at medarbejderne ikke skal ned i hugsiddende stilling eller vippe vognen. I renrum har der været den udfordring, at medarbejderne ikke må berøre gulvet med deres arbejdstøj. Den udfordring er løst nu.
CE Isolator Tool
Vileda Professional lancerer CE Isolator Tool, der er et specialudviklet redskab til effektiv og sikker rengøring i cleanroom- og isolatormiljøer. Værktøjet kombinerer ergonomi, fleksibilitet og præcision og er designet til at gøre det lettere at nå selv svært tilgængelige områder.
Den artikulerende, teleskopiske håndtag giver optimal arbejdsstilling og sikrer præcis styring, mens værktøjets modulopbygning gør det muligt at tilpasse redskabet til forskellige rengøringsopgaver. Det er nemt og hurtigt at skifte mopper. Er udviklet til krævende miljø som medicinal- og teknologiindustrien, men vil også kunne anvendes til opgaver i den øvrige professionelle rengøring.
Cleanroom Expo DK 2025
Vileda Professional deltager på Cleanroom Expo DK 2025, der afholdes på Crowne Plaza Tower den 21.-22. oktober.



