
Det er nu muligt for virksomheder at tage et mere miljøvenligt valg, når der skal implementeres affaldssorteringsløsninger. Hele Bicas sortiment indenfor indendørs affaldssortering er nemlig netop blevet certificeret med EU’s officielle miljømærke.
Bica ApS har i mere end 10 år designet fleksible og stilrene affaldsløsninger i pulverlakeret stål til private virksomheder og offentlige institutioner. De er udviklet i tæt samarbejde med relevante aktører i branchen for at skabe et funktionelt produkt, der er enkelt at bruge og som med et tidløst design kan passe ind i indretningen.
EU Ecolabel skal sikre en konkurrencemæssig fordel på nye markeder i EU.
Bica ApS har igennem de seneste år arbejdet intens med at få certificeringen i hus. De oplever, som så mange andre virksomheder, en stor efterspørgsel på miljøcertificerede produkter fra forhandlere, samarbejdspartnere og kunder. De stiller samtidig krav til, at produkterne er af høj kvalitet med lang levetid og krav til høj genanvendelsesfrekvens på materialet.
»En certificering med EU Ecolabel på vores indendørs affaldsløsninger giver os en enorm konkurrencemæssig fordel – både i Danmark men i den grad også i udlandet,« udtaler Peter Brahe, CEO i Bica ApS.
De certificerede produkter fra Bica lever op til skrappe krav til de anvendte materialer og kemikalier. Derudover er der krav til, at produkterne skal være nemme at demontere og reparere for at forlænge levetiden og fremme genanvendelsen.



