15. december 2025 12:47

Branchedagen rent digitalt

Seminar: Rengøring er andet end pris

Hjem » Blog » Branchenyt » Seminar: Rengøring er andet end pris

Gensidig loyalitet, stærke samarbejdsrelationer og klar forventningsafstemning får en central placering, når DRF (Dansk Rengøringsteknisk Forening) i foråret inviterer branchen til seminar. Tilmeldingen er nu åben.

Når branchen samles i Odense, er det med et program, der sætter fokus på værdien af langvarige partnerskaber i en sektor, hvor pris ofte fylder mest i debatten. DRF ønsker at rette opmærksomheden mod de faktorer, der ifølge foreningen skaber reel og vedvarende kvalitet i rengøringsydelser.

Seminaret byder på oplæg fra en række erfarne fagpersoner og praktikere, og deltagerne får samtidig mulighed for at møde leverandører og se de nyeste løsninger på udstillerområdet.

Kernen i arrangementet bliver spørgsmålet om, hvordan samarbejde, relationer, loyalitet og løbende forventningsafstemning kan styrke partnerskaber – både internt i organisationer og mellem kunde og leverandør.

Oplægsholdere
Kent Bredahl, senior CX- og NPS-konsulent: giver nye perspektiver på kunderejsen og viser, hvordan tydelig forventningsafstemning kan styrke loyaliteten.
Søren Bechmann, forfatter og foredragsholder: deler sin viden om servicekulturens mekanismer og om veje til samarbejder, der fungerer i praksis.
Lone Palm, Head of Hospitality, Odense Sport & Event: giver et praksisnært indblik i, hvordan kvalitet og relationer udvikles i en travl og kompleks hverdag.
Chris McDonald: leverer et oplæg om menneskelig performance og samarbejde med sin velkendte kombination af energi og humor.
• Derudover præsenteres flere oplægsholdere senere.

Tid og sted: Odense Congress Center den 5.–6. marts 2026


Sidste frist: 16. februar 2026

Scroll to Top