Fælles statslig ordning har givet dyrere og ringere rengøring og andre FM-ydelser.
Staten har hverken opnået besparelser eller bedre kvalitet ved at samle rengøring og andre serviceydelser i én fælles ordning. Tværtimod peger Rigsrevisionen på både merudgifter og lavere kvalitet. Det oprindelig tanken, at en fælles styring skulle give staten besparelser på op til 300 mio. kr. I stedet er det blevet dyrere.
Kritikken rammer især Bygningsstyrelsens styring og kontrol med leverandørerne.
Det er en markant kritik, Statsrevisorerne retter mod Transportministeriet og Bygningsstyrelsen i en ny beretning om Statens Facility Management – den fælles statslige ordning for serviceydelser som rengøring, kantine og vagtordning.
Ordningen blev indført i 2019 med et løfte om besparelser på op til 300 mio. kr. årligt og bedre kvalitet gennem stordrift og professionel administration. Men ifølge Rigsrevisionen er resultatet det modsatte.
Ingen besparelser – tværtimod merudgifter
Rigsrevisionen konkluderer, at staten ikke har sparet penge ved at samle serviceydelserne. Der er tværtimod ”klare indikationer” på, at ordningen har medført merudgifter.
En væsentlig forklaring er, at Bygningsstyrelsen ikke har haft retvisende opgørelser over de faktiske omkostninger. Styrelsens beregninger indeholder ifølge rapporten ikke alle relevante udgifter, og dermed har hverken ministerium eller Folketing haft et korrekt grundlag for at vurdere økonomien i ordningen.
Ultimo 2025 omfattede ordningen 181 statslige institutioner med en samlet kontraktsum på cirka 780 mio. kr. årligt. Bygningsstyrelsen havde 81 årsværk til at administrere ordningen.
Lavere kvalitet – også på rengøring
Kritikken handler ikke kun om økonomi, men i høj grad også om kvaliteten af de leverede ydelser. Ifølge Rigsrevisionen viser næsten alle tilfredshedsmålinger fra perioden 2020–2025, at institutionernes tilfredshed med serviceydelserne – herunder rengøring – er lavere end før, de overgik til den fælles ordning.
Samtidig peger rapporten på mangelfuld kontrol med leverandørerne. Bygningsstyrelsen har ifølge Rigsrevisionen ikke haft tilstrækkeligt overblik over de gennemførte kvalitetskontroller og har ikke fulgt systematisk op på, om leverandørerne faktisk udbedrer de fejl og mangler, som institutionerne melder ind.
Institutioner laver stadig selv arbejdet
Et særligt opsigtsvækkende punkt er, at mange statslige institutioner fortsat bruger lige så mange – eller flere – medarbejdere på at administrere serviceydelserne som før 2019. Det sker, selv om institutionerne nu også betaler Bygningsstyrelsen for opgaven.
Ifølge Rigsrevisionen bruger medarbejderne blandt andet tid på at følge op på mangelfuld rengøring og andre serviceydelser, som ikke bliver bragt i orden – trods gentagne klager til leverandørerne.
Krav om grundlæggende eftersyn
Statsrevisorerne kalder situationen ”meget utilfredsstillende” og bakker fuldt op om Rigsrevisionens anbefalinger. De opfordrer til et grundlæggende og bredt eftersyn af hele ordningen for at finde løsninger på de strukturelle problemer.
Samtidig anbefales det, at Transportministeriet fører et langt mere systematisk og struktureret tilsyn med, om Bygningsstyrelsen sikrer, at institutionerne reelt får den rengøring og øvrige serviceydelser, de betaler for.
For rengøringsbranchen rejser kritikken spørgsmål om udbudsmodeller, kvalitetskontrol og balancen mellem pris og kvalitet i store, centraliserede kontrakter – og om stordrift i sig selv er en garanti for effektiv og tilfredsstillende rengøring.
