14. marts 2026 9:29

Branchedagen rent digitalt

Nye priser hylder mennesker i rengøringsbranchen

Hjem » Blog » Branchenyt » Nye priser hylder mennesker i rengøringsbranchen

Rengøringsbranchens Digitaliseringspris uddeles for første gang i maj til personer, der tør prøve noget nyt og går forrest.

Den digitale transformation af samfund, arbejdspladser og hverdagsliv er i fuld gang – og rengøringsbranchen er med helt fremme i udviklingen. Nu kommer der to priser, som anerkender de personer, der går forrest og skaber udvikling: en leder og en medarbejder, som gør en forskel i praksis.

I forbindelse med Branchedagen Rent Digitalt uddeles to priser til mennesker, der gennem nye tiltag løfter niveauet i rengøringsbranchen ved at udfordre vaner og skabe forbedringer, der kan mærkes i hverdagen.

Prisen uddeles for første gang i 2026 og bliver en årlig, tilbagevendende prisuddeling.

Indstil kandidater til prisen

I første omgang opfordres alle jer, der arbejder i branchen, til at indstille kandidater til priserne. Rengøringsbranchens Digitaliseringspris er delt i to:

  • En pris til Årets leder 2026
  • En pris til Årets medarbejder 2026

Alle kan indstille kandidater til prisen – og man må også gerne indstille sig selv.

Rengøringsbranchens Digitaliseringspris:
Årets leder 2026

Du/I kan nominere en leder, som:

har taget ansvar for at sætte digital udvikling i gang

har givet plads til nye måder at arbejde på i hverdagen

har skabt en positiv forskel i virksomheden – også selvom projektet stadig er i gang

Det kan for eksempel være indførelse af AI, rengøringsrobotter eller digitale løsninger til planlægning, kvalitetssikring, tidsregistrering eller dokumentation.

Rengøringsbranchens Digitaliseringspris:
Årets medarbejder 2026

Du/I kan nominere en medarbejder, som:

har været på en markant lærings- og udviklingsrejse

har været med til at få en digital forandring til at fungere i hverdagen

har bidraget med engagement, hjulpet kolleger og været med til, at tingene kører bedre

Det kan for eksempel være arbejde med rengøringsrobotter eller brug af digitale hjælpemidler i den daglige rengøring.

Indstil kandidater til priserne

Vigtige datoer

Deadline for nominering: 23. april 2026

Prisen uddeles på Branchedagen Rent Digitalt 28. maj 2026.

Flotte præmier og anerkendelse

En flot statuette
Gratis deltagelse på branchedagen den 28. maj 2026
Gavekort til 1 overnatning inkl. morgenbuffet for 2 personer på valgfrit Scandic Hotel
Omtale på CleanManagers blog og LinkedIn – samt omtale i branchemediet Rent i Danmark.

Branchedagen Rent Digitalt

Branchedagen tager udgangspunkt i det nuværende marked inden for rengøring og de muligheder samt teknologi, der med fordel kan anvendes for at optimere den daglige drift i rengøringen.

Scroll to Top