6. juni 2026 0:09

Branchedagen rent digitalt

Ingen vil gøre rent i fængslerne

Hjem » Blog » Nyheder » Ingen vil gøre rent i fængslerne

Ingen meldte sig til fængslernes millionudbud på Soft FM

Danmarks Fængsler har måttet lukke et af branchens største facility management-udbud uden en eneste ansøgning om deltagelse.

Udbuddet omfattede en samlet Soft FM-aftale med en anslået værdi på op til 400 mio. kr. over otte år. Opgaven dækkede knap 100 lokationer fordelt over hele landet og omfattede blandt andet renhold, intern service, affaldshåndtering og vognparkservice.

Renholdsdelen – med rengøring og vinduespolering – var langt det største serviceområde i aftalen. Samlet omfattede udbuddet omkring 100.000 rengjorte kvadratmeter i fængsler, arresthuse, udslusningsfængsler, tilsynskontorer og øvrige institutioner under Danmarks Fængsler.

Ordregiver havde forventet at prækvalificere mellem tre og fem virksomheder til et forhandlingsudbud, men der kom ingen ansøgninger om deltagelse.

I bekendtgørelsen begrundes afslutningen af konkurrencen med ”ændrede behov” hos ordregiver. Der er ikke udpeget nogen vinder.

Udbuddet rummede samtidig betydelig kompleksitet. Leverandøren skulle blandt andet håndtere virksomhedsoverdragelse af potentielt over 100 medarbejdere, understøtte en kommende strafreform med 2.000 nye fængselspladser og levere service på lokationer med høje sikkerhedskrav og stor geografisk spredning.

Scroll to Top