8. august 2026 11:35

Branchedagen rent digitalt
Hjem » Blog » Branchenyt » Roskilde fordeler millionopgaver mellem tre leverandører

Roskilde Kommune har afsluttet et større udbud af rengøringsservice og vinduespolering med en samlet kontraktværdi på godt 64 mio. kr.

Kommunen har valgt at dele opgaven mellem tre leverandører. Den største delaftale om rengøringsservice går til Kongsvang Cleaning & Facility A/S, som har vundet kontrakten til en værdi af 57,6 mio. kr.

De to delaftaler om vinduespolering er fordelt mellem ProfilService A/S og MJ Service A/S. ProfilService skal stå for vinduespoleringen i den nordlige del af kommunen til en værdi af 2,7 mio. kr., mens MJ Service har vundet den sydlige delaftale til 3,7 mio. kr.

Udbuddet omfatter rengøringsservice på omkring 42 kommunale lokationer samt vinduespolering på cirka 161 adresser. Opgaverne dækker blandt andet skoler, daginstitutioner, biblioteker, sundhedscentre, administrative bygninger og andre kommunale institutioner.

Fem virksomheder afgav tilbud på de tre delaftaler. For rengøringsdelen vægtede Roskilde Kommune kvalitet højere end pris. Kvalitet talte 60 procent i evalueringen, mens pris vægtede 40 procent. På de to vinduespoleringsaftaler blev kontrakterne tildelt efter laveste pris.

Roskilde Kommune afgav samtidig kontrolbud på rengøringsaftalen for at sammenligne ekstern drift med egen løsning. Kommunen valgte dog at fastholde den eksterne levering.

Rengøringsaftalen løber frem til april 2032, mens de to aftaler om vinduespolering løber til oktober 2032.

Scroll to Top