
For første gang nogensinde inviterede ISS alle sine 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fejring. Anledningen var servicekoncernens 125-års jubilæum, som blev markeret lørdag den 29. august med en stor jubilæumsfest i Tivoli Friheden i Aarhus.
Medarbejdere fra hele landet deltog i dagen, der både fejrede ISS’ historie og satte fokus på de mennesker, der hver dag leverer service til kunder i hele Danmark.
“ISS er først og fremmest en virksomhed bygget af mennesker. I 125 år har vores medarbejdere gjort en forskel for kunder og samfund hver eneste dag. Derfor er det helt særligt, at vi for første gang har kunne invitere alle kolleger i Danmark til én fælles fejring og sige tak for deres indsats,”siger Henrick Berendtsen, CEO i ISS Danmark.
En musikalsk dag med fællesskab i centrum
Festlighederne bød på musikalske oplevelser med Christopher, Saveus og Karl William, som blev akkompagneret af The X Orchestra. Dagen bød også på sjove aktiviteter, adgang til alle Tivoli Frihedens forlystelser, gode madoplevelser og masser af tid til at hygge med kolleger fra hele landet.




Fejringen markerede både ISS’ 125-årige historie, der begyndte i 1901 med 20 vægtere i de københavnske gader, og det fællesskab, der gennem årene havde været med til at binde medarbejderne sammen på tværs af landet.
“Jeg havde længe glædet mig til denne dag. Ikke kun fordi vi markerede ISS’ jubilæum, men fordi vi fik mulighed for at fejre de mennesker, der hver dag får ISS til at lykkes. Og så var det ganske særligt at kunne invitere alle kolleger fra hele landet til fælles oplevelser, musik og fejring. Det havde jeg glædet mig enormt meget til,” siger Henrick Berendtsen.



