14. oktober 2026 4:02

Rengøringsmessen vokser – gå ikke glip af inspirationen

Hjem » Blog » Nyheder » Rengøringsmessen vokser – gå ikke glip af inspirationen

Faglig inspiration, netværk, ny teknologi og alle de produkter, du bruger i rengøringen. Alt er samlet på rengøringsmessen Rent i Danmark.

Rengøringsmessen Rent i Danmark er vokset med 25 procent siden premieren i 2024. Når messen åbner dørene den 30. september og 1. oktober 2026, bliver det derfor i større rammer og med endnu flere muligheder for at opleve ny teknologi, møde branchen og få et kig ind i fremtidens rengøring.

På bare to år har messen udviklet sig til Skandinaviens største rengøringsmesse. Det nye format blev lanceret i 2024, og opbakningen har siden været så stor, at messen nu udvides markant.

FÅ DIN GRATIS BILLET HER

»Det er et meget positivt signal. Ambitionen var at skabe et samlingspunkt for hele branchen, og vi mærker tydeligt, at branchen har taget messen til sig. Her kan man mødes, hente inspiration og få fingrene i de nyeste løsninger,« siger Kristian Nordfred Hansen, projektleder på Rengøringsmessen Rent i Danmark.

Hele branchen mødes

Bag messen står OCC og Dansk Rengøringsteknisk Forening (DRF). Her mødes leverandører, rengøringsvirksomheder, rengøringsassistenter, indkøbere, ledere og andre fagfolk for at dele erfaringer og opleve nye løsninger.

»Branchen udvikler sig hurtigt, og derfor har vi brug for steder, hvor vi kan mødes på tværs, dele erfaringer og se nye løsninger i praksis. Det er netop det, messen giver mulighed for,« siger Jytte Hansen, formand for DRF.

Robotter, nyheder og DM i Vinduespolering

På messegulvet kan besøgende opleve robotter, intelligente rengøringsløsninger, nye maskiner, produkter og teknologier. Samtidig byder programmet på faglige oplæg og diskussioner om nogle af de emner, der fylder mest i branchen.

Både store brands og specialiserede nicheleverandører er med, og messen giver mulighed for at møde fagfolkene bag løsningerne og se teknologien tæt på.

Fagligheden bliver også sat på prøve ved DM i Vinduespolering, hvor nogle af Danmarks dygtigste vinduespudsere konkurrerer om mesterskabstitlen foran publikum.

Scroll to Top