14. oktober 2026 3:18

Sebastian Dorset: Rengøring med et glimt i øjet

Hjem » Blog » Nyheder » Sebastian Dorset: Rengøring med et glimt i øjet

Stand-up-komikeren hvirvler støvet op til et godt grin på rengøringsmessen.

Skarpe pointer, vandede vittigheder og måske et skulderklap til dem, der hver dag tager skidtet. Sebastian Dorset lukker scenen på Rengøringsmessen Rent i Danmark med standup torsdag den 1. oktober klokken 14.00. Så har du også et godt grin at køre hjem på.

Sebastian Dorset deltager på rengøringsmessen. Foto: Ida Wang

Når støvet er ved at lægge sig efter to messedage, er det tid til at få grinet lidt af det hele.

Kl. 14.00 indtager Sebastian Dorset scenen og sætter et humoristisk punktum for Rengøringsmessen.

Og mon ikke en branche, der til daglig beskæftiger sig professionelt med snavs, pletter og bakterier giver et ganske godt råmateriale til en komiker?

FÅ GRATIS BILLET TIL RENGØRINGSMESSEN HER

Sebastian Dorset beskriver selv sin standup som skarp, hyggelig og med blik for aktuelle emner, så rengøringsordspil ligger lige til højrebenet. Det blvier rengøring med et glimt i øjet.

Der er med andre ord lagt op til skarpe observationer, skæve vinkler og muligvis et par vittigheder, der er så vandede, at gulvet bagefter skal tørres over.

Så bliv hængende til det sidste.

Sebastian Dorset går på scenen torsdag kl. 14.00. Det bliver rent morsomt.

Når han er færdig, kan du nå at snuse til de sidste stande, inden finalen i DM i Vinduespolering. Ja, der bliver heftigt aktivitet lige til det sidste.

ALT OM MESSEN: LÆS MESSEMAGASINET HER:

Scroll to Top