13. november 2026 8:33

Natarbejde hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen

Hjem » Blog » Nyheder » Natarbejde hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen
Modelfoto: Pexels

Medarbejdere i rengøringsbranchen arbejder ofte på forskudte tidspunkter. Hvis der er tale om natarbejde kan det have indflydelse på kroppen, viser flere studier.

Både fast natarbejde og skiftarbejde med tre eller flere nattevagter i træk hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen. Det viser et nyt studie fra NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), der har undersøgt kvindelige ansatte på hospitaler.

Når inflammationsniveauet er højt betyder det, at kroppen enten har en betændelsestilstand, infektion eller vævsskade. Det kan hænge sammen med en højere risiko for kroniske sygdomme, for eksempel hjertekarsygdomme eller kræft.

»Vi fandt det højeste niveau af inflammation blandt de medarbejdere, der har fast natarbejde. Derudover så vi, at tre eller flere nattevagter i træk også var forbundet med højere inflammation i kroppen,« siger Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne på studiet.
Inflammationsniveaet er vurderet på baggrund af målinger af C-reaktivt protein (CRP) foretaget i blodprøver fra 929 kvindelige hospitalsansatte. Studiet er en del af projektet ”1001 nat”, hvor forskerne undersøger, hvordan natarbejde påvirker medarbejderne helbred, og hvordan natarbejde bedst kan tilrettelægges.

Vægt kan have betydning

Forskerne kan ikke endeligt fastslå, hvorfor medarbejdere med fast natarbejde eller mange nattevagter i træk har et højere inflammationsniveau i kroppen. Men studiets resultater kan tyde på, at der kan være en sammenhæng mellem natarbejde, højere kropsvægt og inflammationsniveauet.

Det fortæller seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen:

»En af vores arbejdshypoteser er, at natarbejde fører til højere vægt, som så leder til et højere niveau af inflammation i kroppen. Det er velkendt, at natarbejde forstyrrer døgnrytmen og indebærer, at man spiser, er fysisk aktiv og sover på skæve tidspunkter, hvilket øger risikoen for vægtøgning. Derfor er det også vigtigt for os i fremtiden at forske i, hvad disse ændringer i adfærd betyder for kroppen, og hvad arbejdspladsen kan gøre i den sammenhæng for at forebygge effekterne af natarbejde.«

Forskere anbefaler få nattevagter i træk

Forskere på NFA har i flere år undersøgt, hvordan natarbejde kan tilrettelægges bedst muligt, så det forebygger helbredsproblemer hos medarbejderne.

Det nye studie er derfor endnu en brik af viden i det puslespil, der skal gøre det sundere at arbejde om natten.

LÆS OGSÅ: Dagrengøring kan styrke både arbejdsmiljø og fastholdelse

»Natarbejde er en nødvendig del af mange samfundsfunktioner. Derfor skal vi sikre, at det foregår på en måde, der er så sund og sikker som muligt for medarbejderne,« siger professor Anne Helene Garde, der leder arbejdstidsforskningen på NFA, og fortsætter:

»Resultaterne understreger vigtigheden af, at natarbejde tilrettelægges med højst tre nattevagter i træk.«

Det er i tråd med de anbefalinger, som forskerne tidligere har udarbejdet på baggrund af den eksisterende forskning. Anbefalingerne skal hjælpe med at gøre det mere sikkert og mindske helbredsrisici ved at arbejde om natten. De lyder, at man højst har tre nattevagter i træk, har mindst 11 timers fri mellem vagter, og at hver vagt højst varer ni timer.

Indflydelse på egen arbejdstid undersøges

Det næste skridt i forskning om natarbejde er at undersøge, om mere indflydelse på egen arbejdstid kan bidrage til at mindske helbredseffekter af natarbejde.

Forskerne oplever en stor efterspørgsel blandt både arbejdsgivere og medarbejdere på at finde løsninger, der kan gøre det sundere og mere sikkert at gå på arbejde om natten, og er allerede i fuld gang med forskningsprojektet Influence over Working Hours and the Impact on Sleep and Health (IWISH).

Det fortæller seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen, der udover at være projektleder på 1001 nat-projektet også står i spidsen for IWISH.

»Vi har netop afdækket, hvordan vagtplanlæggere inddrager hospitalsansatte i vagtplanlægningen, og næste skridt er at se på, hvordan oplevelsen af indflydelse på egne arbejdstider blandt medarbejderne hænger sammen med blandt andet biologiske risikomarkører for sygdom.«

Scroll to Top