Lad os holde fast i fakta om håndspritten: SYNSPUNKT af Helle Fabiansen, Adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen
Jeg hilser det velkommen, at vi har en løbende debat om de produkter og kemikalier vi omgiver os med – særligt når det handler om noget så centralt som folkesundhed og hygiejne. Det gælder også kritikken om ethanol og håndsprit, som Asger Juul-Lassen rejser i sin kommentar her i Rent i Danmark. Og netop fordi brugen af ethanol i desinfektionsprodukter har så stor betydning og berører både faglige, sundhedsmæssige og samfundsmæssige aspekter, er det min pligt at kommentere på nogle af de påstande og konklusioner, som Asger Juul-Lassen fremsætter i sin kommentar
Asger Juul-Lassen påstår i sit indlæg, at for meget brug af ethanolbaserede desinfektionsmidler kan føre til udvikling af multiresistente bakterier. Han henviser til en artikel i Medical News Today, som omtaler en videnskabelig undersøgelse. Men den undersøgelse handler faktisk om et andet alkoholbaseret stof – nemlig isopropylalkohol – og ikke ethanol. Derfor er undersøgelsen ikke relevant, når man diskuterer risikoen ved brug af ethanolbaserede desinfektionsmidler.
LÆS OGSÅ: Asger Juul-Lassens debatindlæg om håndsprit
Jeg efterlyser ligeledes dokumentation for påstandene om, at Asger Juul-Lassens eget produkt er mere effektivt og langt mere skånsomt for både mennesker og miljøet end ethanolbaserede desinfektionsmidler. Ligesom det også hævdes, at hyporklorsyre er verdens mest effektive desinfektionsmiddel.
I Kosmetik- og hygiejnebranchen er vi tilhængere af en risiko- og videnskabelig forankret kemikalielovgivning, der i sin vurdering af stoffernes sikkerhed tager højde for, hvordan de anvendes. Det handler ikke kun om, hvad et stof kan i teorien, men også om, hvordan det i praksis virker – og lige præcis her ligger kernen i diskussionen om ethanol og dets fremtid som aktivstof i desinficerende produkter.
SSI er rådgivende
Det er helt korrekt som Asger Juul-Lassen fremfører, at SSI ikke er en lovgivende myndighed, der bestemmer hvilke desinfektionsmidler, der må bruges. Til gengæld har SSI i regi af sin Centrale Enhed for Infektionshygiejne en rådgivende funktion, som bl.a. evaluerer produkters egnethed til at fungere som desinfektionsmidler i sundhedssektoren.
LÆS OGSÅ: EU tager livet af håndspritten
SSI har ikke nogen fundamental ideologisk modstand mod ikke-ethanolbaserede desinfektionsmidler, men forholder sig udelukkende til den tilgængelige dokumentation og evidens. I SSI’s vurderinger benyttes desuden et såkaldt substitutionsprincip, hvor stoffer, der betragtes som eller mistænkes for at kunne udgøre en væsentlig risiko for brugeren eller miljøet, så vidt muligt skal erstattes med mindre farlige stoffer. Med andre ord, hvis der findes alternativer til ethanol, som sundhedsmæssigt er mildere, mindre belastende for miljøet eller på anden vis kan udkonkurrere ethanol, så må ethanol naturligvis vige pladsen.
Vigtigt våben
Der er således videnskabelige og sundhedsmæssige overbevisende grunde til, at ethanol skal forblive vores vigtigste våben i kampen om at forebygge spredningen af infektionssygdomme på hospitalerne, i institutionerne, i det offentlige rum og i hjemmet. Det er alt for vigtig en sag for folkesundheden til at sætte spørgsmålstegn ved disse fakta, hvilket Asger Juul-Lassen bør anerkende i sin kritik af branchens kommercielle interesser.
SENESTE NYT:
