Få her overblik over debat om for og imod håndsprit.
Jeg takker Helle Fabiansen for at tage min kritik seriøst og for at bidrage til debatten om desinfektion og folkesundhed. Men for at holde fast i fakta og sikre en ærlig oplysning, er der behov for at korrigere flere af de udsagn, som hun fremfører i sit svar til mit tidligere indlæg, skriver Asger Juul Lassen i et læserbrev længere nede på siden. Det er led i en længere debat om brug af ethanol og andre midler til desinfektion.
Kort om sagen:
I april skrev direktør Helle Fabiansen fra Kosmetik- og Hygiejnebranchen et synspunkt i Rent i Danmark, hvor hun advarede om, at EU er ved at hive tæppet væk under vores alle sammens sundhed: ”For hvis ethanol bliver offer for EU’s rigide og forældede tilgang til kemikalieregulering, kan vi ende i den absurde situation, at hospitaler, plejehjem og resten af sundheds- og plejesektoren mister deres mest basale forsvar mod smitte.”
Siden har debatten bølget frem og tilbage.
Læs debatten her:
Eu tager livet af håndspritten (Helle Fabiansen)
Kommercielle hensyn står i vejen for folkesundheden – en kritik af håndsprit (Asger Juul-Lassen)
Hold fast i fakta om håndsprit (Helle Fabiansen)
Artikel: SSI står fast
Læsbrev: Svar til Helle Fabiansen: Fakta og fremtid i desinfektionsdebatten
Af Asger Juul-Lassen
Ethanol og isopropanol: Forskellige molekyler – samme funktion
Helle Fabiansen kritiserer, at jeg henviser til en undersøgelse om isopropanol, når jeg taler om ethanol. Men det er en falsk adskillelse. WHO’s egne hånddesinfektionsformuleringer viser, at ethanol og isopropanol regnes som funktionelt ækvivalente. WHO Formulation I bruger 80 % ethanol, mens Formulation II bruger 75 % isopropanol – med samme formål og effekt. Derfor er forskningsresultater vedrørende det ene alkoholstof relevant for begge (WHO Formulations, 2020).
Dokumentationen for hypoklorsyre er massiv
Helle Fabiansen efterlyser dokumentation for, at hypoklorsyre (HOCl) er mere effektiv og skånsom end ethanol. Denne dokumentation findes allerede i ECHA’s vurderinger, Miljøstyrelsens godkendelser, og i en række EN- standardtest(bl.a. EN 1500, EN 14476, EN 13727), som produktet har bestået. HOCl er godkendt i EU til bl.a. hånddesinfektion (PT1), overflader (PT2), sårpleje (PT3), fødevarer (PT4) og veterinær brug (PT5).
Derudover er hypoklorsyre blevet foreslået optaget på WHO’s Essential Medicines List 2025, netop pga. sin veldokumenterede effektivitet og sikkerhedsprofil.
WHO-dokument: Proposal for the addition and inclusion of hypochlorous acid to the 2025 WHO Essential Medicines List in the categories of disinfection, antisepsis, and wound care
Dette dokument er blandt de stærkeste og mest objektive kilder i debatten og bør læses af alle, der ønsker at forstå det reelle potentiale i HOCl.
Klar dokumentation: Sammenligning med andre desinfektionsmidler
På side 36 i WHO-dokumentet findes en sammenligning af syv almindelige desinfektionsmidler. Tabellen viser tydeligt, at hypoklorsyre scorer bedst på både effektivitet, toksicitet, miljøpåvirkning og egnethed til følsomme brugere.
Dårlig desinfektion skaber resistens – og det starter ikke med antibiotika
Antibiotikaresistens er en af verdens største sundhedskriser. Men mange overser, at problemet starter før antibiotika overhovedet tages i brug – nemlig ved dårlig desinfektion. Når bakterier udsættes for utilstrækkelig desinfektion, især i biofilm, udvikler de overlevelsesstrategier, som også kan føre til antibiotikaresistens (CDC, 2023).
Hypoklorsyre er dokumenteret effektiv mod biofilm, hurtigvirkende, og skaber ikke resistens – i modsætning til alkohol, der i flere studier viser potentiale for resistensudvikling ved gentagen eksponering.
Et spørgsmål til branchen
Jeg forstår, at det kan virke provokerende, når jeg kalder Bright Water verdens bedste desinfektionsmiddel. Det er selvfølgelig en subjektiv formulering – men baggrunden er objektiv dokumentation.
Så lad mig vende spørgsmålet:
Kan Helle Fabiansen eller branchen pege på et andet produkt, der har lige så høj antimikrobiel effekt, lige så lav toksicitet, så bred anvendelse, og så minimal miljøpåvirkning som hypoklorsyre?
Hvis ikke – hvorfor ignoreres det så?
SSI og neutralitet
Helle skriver, at SSI alene rådgiver på baggrund af evidens og ikke er imod alternativer. Men virkeligheden i sundhedsvæsenet er, at personalet tror, de skal følge SSI’s anbefalinger. Det betyder, at hvis hypoklorsyre ikke nævnes, så bliver det automatisk fravalgt – uanset dokumentation.
Dette er særligt problematisk, fordi SSI’s rådgivning i flere tilfælde har været baseret på et forældet konsensusnotat fra 2009 og en vurderingsramme, hvor der alene blev præsenteret ét produkt – i strid med principper om objektivitet, lovlighed og ligebehandling.
Når en statslig enhed reelt udelukker godkendte og mere effektive produkter fra vurdering og anbefaling, er det ikke blot dårlig rådgivning – det må betragtes som ulovlig forvaltningspraksis, jf. forvaltningsloven og konkurrencelovens bestemmelser om neutralitet og lige adgang til markedet.
Skal substitutionsprincippet følges, burde hypoklorsyre fremhæves. Det sker ikke – og dét bør ændres. Det er ikke tilstrækkeligt blot at hævde, at rådgivningen sker på baggrund af evidens og er åben for alternativer, hvis praksis viser det modsatte. Men virkeligheden i sundhedsvæsenet er, at personalet tror, de skal følge SSI’s anbefalinger. Det betyder, at hvis hypoklorsyre ikke nævnes, så bliver det automatisk fravalgt – uanset dokumentation.
Skal substitutionsprincippet følges, burde hypoklorsyre fremhæves. Det sker ikke – og dét bør ændres.
Konklusion: Fakta først
Vi har brug for en desinfektionskultur, der baserer sig på effektivitet, sikkerhed og miljøhensyn – ikke på vanetænkning eller kommercielle hensyn. Hypoklorsyre opfylder alle krav bedre end ethanolbaserede produkter.
Jeg håber, Helle Fabiansen og branchen vil tage udfordringen op: Dokumentér et bedre produkt – eller vær med til at fremme det, vi allerede har dokumentation for virker.
—