
Nu får du en ekstra mulighed for blive inspireret eller måske selv at træde op på ”ølkassen”, under Rengøringsmessen Rent i Danmark.
Som noget nyt lanceres Speakers Corner, hvor du kan få korte, skarpe oplæg i øjenhøjde – midt i messehallen.
Du kan opleve konkrete erfaringer fra hverdagen, nye perspektiver på branchen og præsentationer af produkter og løsninger, du kan tage med direkte videre i dit arbejde. Flere gange i løbet af messedagene vil der være oplæg på Speakers Corner.
Faglig inspiration – når det passer ind
Hvert oplæg varer 20 minutter. Det giver dig mulighed for at få ny inspiration mellem dine øvrige møder og aktiviteter på messen.
Vil du på scenen?
Speakers Corner er en oplagt mulighed for udstillere og fagfolk, der vil dele viden, skabe synlighed og komme tættere på messens besøgende.
Her er der plads til korte og fokuserede oplæg med høj relevans – uanset om du vil præsentere et produkt, dele erfaringer fra praksis eller sætte fokus på en vigtig udfordring i branchen.
Kontakt
Kontakt projektleder Kristian Nordfred Hansen på knha@occ.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne for at holde et oplæg.



