Papirhåndklæder giver færre sygedage i børnehaver

Børnehavebørn er i gennemsnit syge 6-9 gange om året, og 90 procent af alle infektioner skyldes virus. Gennem forbedrede hygiejnerutiner kan sygdom, sygefravær og antibiotikaforbrug mindskes betydeligt

 

Gärdesängens børnehave i Mölndal i Sverige er en af mange daginstitutioner, som arbejder på at forbedre hygiejnerutinerne for at mindske sygdomssmitte. Gärdesängens børnehave har 76 børn fordelt på fem afdelinger, og som et pilotprojekt har en af de fem afdelinger gennem en længere periode haft mulighed for at afprøve dispensere med papirhåndklæder og sæbe.

»Vi bruger normalt almindelige tekstilhåndklæder, bortset fra i influenzasæsonen eller under epidemier, hvor vi altid skifter over til papirhåndklæder. Det er rigtig positivt, at vi nu – i hvert fald på én afdeling – har fået mulighed for at bruge papirhåndklæder hele året,« siger Gill Appelgren, som er leder af Gärdesängens børnehave.

Bakterier og virus har gode levebetingelser i fugtige tekstilhåndklæder, hvor de vokser hurtigt og bliver overført til den næste bruger. Når man bruger tekstilhåndklæder, bytter man mikroorganismer med alle andre, der bruger det samme håndklæde. Bakterier trives i samme type miljø som os mennesker, og de får næring af de hudaflejringer og madrester, vi efterlader i håndklæderne.

Tekstil spreder virus og bakterier

»Vi vil opmuntre daginstitutioner til at gå over til at bruge engangshåndklæder i stedet for tekstilhåndklæder. Hænder der ikke er tørret ordentligt, eller brug af et fugtigt håndklæde kan nemlig give næring til bakterier, så de formerer og spreder sig,« siger Marianne Bengtsson, som er hygiejnesygeplejerske på Smitteforebyggelsesafsnittet i Göteborg.

Vigtigt med hygiejnerutiner

Den svense børnehave har altid forsøgt at være grundige med hygiejnen for at hindre spredning af bakterier, især omkring måltiderne og når børnene benytter toiletter og vaskefaciliteter. Men de forbedrede hygiejnerutiner bør faktisk også omfatte puslebord, potte, toiletudstyr og håndtering af fødevarer.

»Faktorer som bidrager til smittespredning, er, ud over tekstilhåndklæder, også f.eks. legetøj, bleer, manglende håndhygiejne, dårlig ventilation, for få udendørsaktiviteter, eller at antallet af børn i institutionen er for stort,« siger Jenny Logenius, produkt- og marketingchef i Essity.

Meget at vinde

Det er ikke bare børnehavebørnene som bliver ramt. Også forældre og personale kan blive syge og få brug for omsorgsdage, hvilket har store økonomiske konsekvenser. Antallet af omsorgsdage og sy forældrenes fravær ved barnets første sygedag koster samfundet flere milliarder kroner om året. Men med bedre hygiejnerutiner kan sygefraværet blandt børnehavebørn nedsættes med 34 %. Det kan derfor undre, at mange daginstitutioner stadig vælger at bruge tekstilhåndklæder i stedet for engangshåndklæder af papir.

 


En million arbejdsdage går tabt

Hvert år tabes en million arbejdsdage, når forældre må tage sig af deres syge børn. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Bedre hygiejne i institutioner og skoler kan være med til at mindske børns sygdom.

Børnenes sygedage resulterer i en million fraværsdage for forældrene. Det svarer til, at cirka 4.500 danskere er fraværende fra arbejdsmarkedet i helt år.

Det går ud over produktiviteten på de danske arbejdspladser.


Vidste du at…

– Under en fingernegl findes der flere millioner bakterier.

– 56% glemmer at vaske tommelfingrene når de vasker hænder.

– 89% glemmer at vaske håndleddene når de vasker hænder.

– Antallet af omsorgsdage koster samfundet flere milliarder kroner om året.

– Sygefraværet blandt børnehavebørn kan reduceres med 34% gennem bedre hygiejnerutiner.