7.410 kroner mere om året til norsk rengøringspersonale

 

Norske rengøringsarbejdere, der er med i ”renholdsoverenskomsten” samt ”renhold på land i egen regi”, får i alt 3,80 Nok (norsk krone) mere i timen efter de netop overståede overenskomstforhandlinger.
Det generelle løntillæg er på 1 Nok i timen og det træder i kraft fra den 1. april 2018 – i alt 1.950 kroner mere om året, fortæller FriFagbevegelse, der er det norske LO. Dertil kommer der så et lavtlønstillæg på 2,50 Nok i timen. Det giver samlet 6.825 norske kroner mere om året til alle på overens­komster, som ligger under 90% af den gennemsnitlige industriarbejderløn.
Dertil kommer endvidere, at alle Arbeidsmands­forbundets medlemmer får et generelt lavlønstillæg på 30 øre, og det bringer den samlede lønstigning op på 7.410 Nok mere om året.
På listen over norske lønmodtageres gennemsnitlige månedsløn finder man på plads nummer 305 – ud af i alt 334 lønmodtagergrupper – ”rengøringsassistenter i virksomheder” med 31.250 Nok pr mdr og som nummer 318 ”rengøring i private hjem” med 29.800 Nok pr mdr.

(kilde FriFagbevegelse, Norge)