Lauren fejrer 25 år med Mikkeler og live musik

Igennem 25 år har Lauren Erhvervsrengøring vokset sig stor og stærk i det storkøbenhavnske. I dag er LAUREN Erhvervsrengøring en solid virksomhed, der altid stræber efter at tilbyde sine kunder den sikreste og mest miljøvenlige erhvervsrengøring.

»Vi sørger for at følge med i, hvad der sker i branchen, og kan derfor altid tilbyde de nyeste teknikker og metoder. Vi fører en aktiv miljøpolitik og stiller tilsvarende høje krav til vores leverandører. Og så blev vi faktisk det første svanemærkede rengøringsselskab i Danmark, fortæller Lau Laursen, som er direktør for virksomheden, der har hovedkontor i Dragør, og i dag dækker hele Sjælland.

Lau Laursen glæder sig nu – efter 25 gode år – til at invitere kunder, leverandører og nære relationer til den store 25 års jubilæumsfest, som skal holdes i gode hænder hos Mikkeler Baghaven på Refshaleøen den 18. august.

»Vi er klar til at fejre de 25 år. Jeg garanterer for god, live musik, lækker øl fra vores gode kunde Mikkeler og delikat mad fra Foodtruck,« lover Lau Laursen. Han ser frem til en dag med rigtig god stemning ude på Refshaleøen.