Pendlerbakterier spreder sig i Hongkong

Passagerer på metrostationen Hongkong udsættes hver dag for en farlig cocktail af bakterier indført af andre pendlere, viser en ny undersøgelse fra Hongkong Universitet.

Bakterieprøver viste spildevandsbakterier på den metrolinje, der kørte langs en kanal, mens en anden linje, der passerer ud gennem byens bjergrige områder, præsenterede en overflod af bakteriearter, der typisk lever 1.000 meter over havets overflade.

Det mest grænseoverskridende var fund af store mængder antibiotikaresistente bakterier fra den linje, der er forbundet med fastlandet og den store kinesiske by Shenzhen. Disse bakterier viste særlig resistens over for tetracyclin, der er et almindeligt anvendt lægemiddel, som puttes i svinefoder.

Der er stor fokus på smittefaren i Hongkong, efter man havde et stort Sars-udbrud tilbage i 2003 med 299 døde og mere end 1.700 smittede. Omkring fem millioner passagerer bruger hver dag metrosystemets 11 linjer.