God undervisning og instruktion tager afsæt i at tilhørerne er forskellige. Det gælder også, når nye metoder skal introduceres i rengøringen
Virker det forstyrrende på underviseren, hvis nogle går stille rundt bag i lokalet. Og hvis andre har brug for lidt snack og en kop kaffe, mens nogle helt tredje strikker. Det behøver hverken være ubehøvlet eller forstyrrende. Det er tværtimod udtryk for forskellige strategier for, hvordan den enkelte bedst tilegner sig viden.
Det fremgik af oplæg på Dansk Rengøringsteknisk Forenings seminar i Glostrup i oktober, hvor Helle Fisker, der har en master i læreprocesser, tog deltagerne med rundt i de forskellige læringsstile som passer til forskellige mennesker. »Vi passer ikke de samme gummistøvler. På samme måde tager vi heller ikke imod viden og undervisning på samme måde. Derfor skal den gode undervisning og instruktion tage hensyn til, at vi lærer på forskellige måder,« lød det fra Helle Fisker.