For ti år siden drøftede forskere fremtidens klimaforandringer på stort topmøde i København. Handlingerne var små. Nu er klimakrisen en virkelighed, som alle oplever. Derfor er virksomheder, politikere og befolkning klar til handling, mener tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, der var hovedtaler på forårsseminaret i Dansk Rengøringsteknisk Forening
»Klima fylder dagsordenen nu, fordi virkeligheden har meldt sig.« Ordene kommer fra Connie Hedegaard, tidligere miljø- og energiminister og tidligere klimakommissær i EU, da hun i starten af marts – få dage efter første Coronatilfælde i Danmark – taler på DRF’s seminar i Kolding. Siden blev klimadagsordenen overtaget af kampen mod covid-19.
Men det er sandsynligt, at klima atter kommer i fokus. For før var det forskere, som talte om fremtidens udfordringer på store klimakonferencer. I dag er det helt almindelige mennesker, der får deres kældre fyldt med vand, og vi ser skovbrande verden over i tv. Klimaforandringerne er ikke fremtid. De er her nu.
Virksomheder omstiller
»Der er forståelse for, at det ikke er nok, at få lande ændrer adfærd og skaber forandring. FN’s Verdensmål og Parisaftalen er udtryk for, at alle lande skal sætte en dagsorden. Det nytter ikke, at vi løser et problem ad gangen. Verdensmålene er udtryk for, at man skal tænke klima, bæredygtighed, miljø og meget mere ind, når man laver vækst. Nogle vil sige; er det ikke bare ord, flytter det noget,« sagde Connie Hedegaard, og gav selv en del af svaret:
»I dag har mere end 100 lande nationale klimaplaner, hundredevis af byer har handlingsplaner verden over. Virksomhederne er begyndt at forstå, at det ikke er noget vi leger. Vi skal omstille, tænke produktion og produkter ind i et nyt bæredygtigt lys.«
Klimaudfordringen kræver, at vi har politikere, der tør lave politik.
For eksempel har verdens største bilproducent VW, hvor Connie Hedegaard er repræsenteret i klimapanelet, meldt ud, at de stiller om til 100 procent el-bil-produktion. Investorer er ved at indse, at det ikke langsigtet er en god forretning at investere i kul og olie, så de skifter fokus. Ikke af filantropiske grunde, men fordi det kan betale sig.
Alle skal tage ansvar
Den tidligere konservative klimakommissær betonede også, at Danmark og alle andre lande skal tage et ansvar.
»Det kan godt være, at Danmark kun fylder 0,1 procent af verdens CO2. Men vi er forpligtet på at tage et ansvar, for ellers kan alle andre også bare sige, at de kun fylder lidt. Så sker der ingenting. Desuden er vi et rigt land, så vi forbruger også meget pr. indbygger. I Danmark har vi verdens femte højeste miljømæssige aftryk.«
Bekymret over politikerne
Derfor anbefaler Connie Hedegaard også, at politikerne bruger afgiftsstrukturen til at fremme grønne valg.
»Men det er bekymrende, når partiledere i Danmark siger, at klimaomstilling ikke må koste borgere og virksomheder noget. Jeg synes, politikerne skal passe på med at love mennesker, at ingen kommer til at mærke omstillingen til et grønnere samfund. For det kommer til at koste i en omstillingsproces,« sagde Connie Hedegaard med klar reference til regeringens klimaindsats, hvor statsministeren har betonet, at klimaindsatsen ikke må gå ud over beskæftigelsen og dansk økonomi.
»Klimaudfordringen kræver, at vi har politikere, der tør lave politik, stille krav og sætte nye standarder,« sagde Connie Hedegaard, der for eksempel anbefaler, at det offentlige konsekvent stiller krav i sine udbud. Således bør produkter og serviceydelser leve op til miljø- og klimakrav.
»Vi ser stadig ofte, at det næsten kun er pris, der tæller i offentlige udbud. Det er kortsigtet at fokusere på, hvad der her og nu er billigst. Tænk hvis vi tænkte mere i livscyklusanalyse, så kunne man også hurtigere trække nye innovative produkter ud på markedet.«