Vileda er ny totalleverandør for Cleansafe

Cleansafe har netop skiftet leverandør af redskaber, mopper, vogne, klude mv. til rengøringen på de 40 levnedsmiddelvirksomheder, som rengøres dagligt. I valget af Vileda som ny leverandør har Cleansafe lagt vægt på, at man kan opnå samme sparring og videndeling, som firmaet lægger vægt på i forhold til sine egne kunder.
»Alle siger at deres mopper kan vaskes 800 gange. Men vi er mere optaget af hvilken rengøringseffekt vi opnår og om vores leverandør stiller viden til rådighed for os. Vi har ikke bare brug for at møde en sælger, men har mere brug for en konsulent, der kan dele viden med os og vil indgå i innovativt samarbejde. På det punkt har Vileda vist sig som en god samarbejdspartner og har skabt en god oplevelse for os som rengøringsvirksomhed,« siger Kim Petersen, teknisk direktør i Cleansafe.
For Cleansafe handler det om at få stillet de rigtige redskaber til rådighed for de konkrete opgaver ude i levnedsmiddelvirksomhederne. Og nogle gange fører udfordringerne til, at redskaber udvikles i et samspil med leverandøren.
»Vi oplever at Viledas konsulenter lytter, giver forklaringer og konkret tester, hvordan rengøringsværktøjet kan bruges. For os handler det naturligvis også om økonomi, når vi køber ind. Men god totaløkonomi kan jo opstå på mange måder. Det handler ikke bare om billigste pris, men også om hvordan vi kan udføre rengøringen på en kvalitetsmæssig og effektiv måde, om der er god ergonomi og så videre. Så Vileda matcher den filosofi vi selv står for over for vores kunder. Nemlig at de stiller deres know how til rådighed for os og vores medarbejdere,« siger Kim Petersen.

www.vileda-professional.dk