Klummen “Rent ud sagt” er skrevet af : Jan H. Matthisen, markedschef i De Forenede Dampvaskerier og næstformand i Dansk Rengøringsteknisk Forening.
Der gik en svag sitren gennem den unge kvindes krop, da hun trådte ind under skovens rød-brune løvtag, og den kølig brise fortalte med al tydelighed, at sommeren nu definitivt var slut.
Konturerne i skoven var stadig tydelige i det tiltagende tusmørke og den unge kvinde begav sig med forsigtige skridt ned af den delvis tilgroede sti, der svagt skrånede ledte frem til hendes mål.
Uvilkårlig strøg hun sig over maven, hvor et nyt, spirende liv allerede havde meldt sin tilstedeværelse. Men en fødsel udenfor ægteskab, og med en fader der allerede var gift, ville kaste hende ud i et liv som udstødt og paria for hendes familie og i det lille samfund. Så hendes eneste håb var Lange Margrethe og de uhyggelige kalkhuler under Daubjerg.
Lange Margrethe levede, med andre på kanten af samfundet, i den nedlagte kalkgrube i 1700-tallets Midtjylland, hvor hun blandt andet foretog illegale aborter . Den unge kvindes fosterfordrivelse gik godt – hun overlevede indgrebet, og Lange Margrethe fik adgang til endnu et fosterhjerte.
Vigtigheden af almindelig håndhygiejne er nu kendt for selv de mindste børn, og rengøring er, med fuld berettigelse, blevet generelt anerkendt som et vigtigt værn mod smitte og smitteoverførelse.
Den antiseptiske effekt i kalkgruben bevirkede at de normale komplikationer med infektioner ved indgreb i kroppen ikke var et problem dybt nede i de kølige og kalkholdige omgivelser.
Omgivelserne var rene!
I 1847 opdagede den ungarske læge, Ignaz Semmelweis , at hvis hans læge-kolleger vaskede deres hænder når de gik fra obduktion af lig og direkte til assistance ved en fødsel, så faldt forekomsten af barselsfeber blandt de fødende markant. Semmelweis havde en teori om at et ukendt ”ligstof” blev overført fra obducerede lig til de fødende kvinder.
Denne viden forsøgte Semmelwies ihærdigt at udbrede til sine kolleger. Både i Wien, hvor han på dette tidspunkt arbejdede, og til andre fødselslæger og kiruger i Europa. Hans bestræbelser og tanker blev dog modarbejdet, latterliggjort og generelt ignoreret af en næsten enig lægestand. At tænke sig, at de som professionelle, kunne forvolde død og sygdom, var jo grundlæggende absurd.
Semmelwies døde, desperat og psykisk syg, af – ironisk nok – en blodforgiftning i 1865 – blot 47 år gammel.
I dag kan vi ryste på hovedet af vores forfædres uforstand og se ind i et moderne samfund, der tilsyneladende har svar på alt.
Men så kom der, som lyn fra en klar himmel, en verdensomspændende pandemi, der formår godt og grundigt at rykke ved alt det vi troede vi vidste, og det vi måske havde glemt. Herunder vigtigheden af rengøring og hygiejne.
Vigtigheden af almindelig håndhygiejne er nu kendt for selv de mindste børn, og rengøring er, med fuld berettigelse, blevet generelt anerkendt som et vigtigt værn mod smitte og smitteoverførelse. Der bliver sprittet og tørret af overalt.
Men som i det meste, er gode viljer ikke altid tilstrækkelige. Og nationens nye bekendtskab ved vigtigheden af god rengøring har da også givet anledning til en del uortodokse metoder. Håndsprit har f.eks. været flittigt benyttet som desinfektionsmiddel – ”når det virker på hænderne, så virker det selvsagt også på overflader”. Det er så ikke tilfældet.
Dette afslører bare, at rengøring – når det gælder – ligger bedst og mest sikkert hos professionelle, der har den korrekte viden, de korrekte metoder og de korrekte midler og redskaber.
Er vi, som professionelle, så nået ”end-state” – toppen af udviklingspyramiden – når det gælder rengøring? Næppe!
For når det gælder både metoder, uddannelse, midler, mopper, klude, maskiner m.m. så har vi, heldigvis, stadig store udviklingspotentialer.
Eksempelvis er fjernelse af virus netop nu, naturligvis, noget der har høj fokus. Derfor har flere leverandører også fremlagt dokumentation på, at deres klude har den ønskede effekt når det gælder denne opgave. Andre har udviklet maskiner der ligeledes, dokumenteret, kan eliminere mikroorganismer. En professionel og saglig tilgang til en aktuel udfordring.
Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen har, undervejs i pandemien, været lidt ”ulden” i deres udmeldinger i forhold til korrekte rengøringsmetoder. Man stod, helt forståeligt, i en ukendt situation, og under tidspres med ”fjenden tæt på” – der skulle meldes noget ud. Løbende blev anvisningerne tilpasset, og den professionelle rengøringsbranche var hurtig til at tilpasse sig de opdaterede anbefalinger.
Historien fortæller endnu en gang, at viden og rigtig adfærd er nøglen til de korrekte løsninger.
Heldigvis har vi, som professionelle, adgang til begge dele. Både når det gælder at bibringe sig selv kundskab, men også når det gælder om at dele ny viden og erfaringer. Nærværende tidsskrift, Rent i Danmark, er en glimrede platform for begge dele.
En anden platform, Dansk Rengøringsteknisk Forening,
D-R-F, er specifikt sat i verden til at sikre både ny viden og vidensdeling indenfor professionel rengøring. Foreningen er, og skal være, i en løbende udvikling for at sikre medlemmerne – Jer – de bedste vilkår i denne proces.
Så denne ”nye luft” vores branche har fået under pandemien skal bruges og bruges klogt. Vi har, som branche, høstet stor ros og anerkendelse – på tide vil mange mene. Denne anerkendelse vil kun kunne bibeholdes, hvis vi fortsat sikrer, at professionel rengøring er i front. I front når det gælder vores vigtigste opgave – velfærd og sundhed.
Viden vinder!