RENT FAGLIGT: Korrekt rengøring og desinfektion

Den øgede fokus på rengøring, som der kommet som følge af Covid-19, en sygdom, som jo desværre har ramt store dele af verden, har også betydet en øget fokus på hvordan rengøring udføres korrekt.

Vi skal have fokus på rengøring af de områder, hvor det giver størst effekt. Kontaktpunkter, hvor der færdes mange mennesker, er et af områderne. (Foto udlånt af Diversey).

Tekst: Lise Rise, Senior Applikations Specialist hos Diversey

Vi har alle et forhold til rengøring på et eller andet niveau, da det bl.a. er en del af dagligdagens opgaver i det private hjem. Professionel rengøring er dog meget langt fra den form for rengøring vi foretager hjemme også længere fra end folk, der ikke beskæftiger sig med professionel rengøring, almindeligvis kan forestille sig.
Professionelle folk indenfor rengøring gør et stort arbejde, og når jeg her siger, at der er øget fokus på, hvordan arbejdet gøres rigtigt, så er det ikke fordi rengøring har været gjort forkert, men når omstændighederne ændres, så ændres de krav, der stilles samtidig.
Når rengøring har til formål at bekæmpe mikroorganismer og dermed bryde smitteveje, er det vigtigt at fokusere på, hvordan man udfører rengøringen så dette opnås. Her er der tre meget vigtige faktorer man skal se på:
• Hvilke steder?
• Hvor ofte?
• Hvordan?

Hvilke steder:
Ideelt set, så kunne vi øge rengøringen og hygiejnefokus alle steder, hvorved den generelle rengøringsstandard ville blive bedre. Dette er nok ikke realistisk af to årsager, nemlig dels det faktum, at selv om der i den nuværende situation både er forståelse for behovet for – og villighed til at øge tildelingen af ressourcer indenfor rengøringsområdet, så vil der samtidig være store begrænsninger i hvor mange penge det vil dreje sig om, dels begrænsningen i kvalificeret arbejdskraft, der er til rådighed, hvis det meget høje niveau skal kunne indføres alle steder ved fuld genåbning af samfundet.
Vi bliver med andre ord nødt til at have fokus på rengøring af de områder, hvor det giver størst effekt.
Det er vigtigt at se på lokalernes brug og dermed smitte risiko og derfor bliver behandlingsrum, toiletområder og badefaciliteter også rum der skal prioriteres høj. Derudover er det vigtigt at fokusere på specifikt hvilke overfalder og emner der kan give størst risiko for overførsel af smitte.
Det betyder, at rengøring af emner og overflader, vi berører, med vores hænder og specielt områder der berøres af flere forskellige mennesker er meget vigtigt.

LÆS OGSÅ: Rengøring under en pandemi


For hvert rum man vurderer, skal man se på hvilke overflader, man forventer vil berøres. Det er oplagt at huske dørhåndtag m.m., der traditionelt berøres, men det gælder alle former for håndtag, vandhaner, knoppen eller kontakten der anvendes til at trække ud i toilette og det gælder også vandrette flader, hvor vi typisk sætter hænderne, f.eks. armlæn på stole. Når der er blevet opmærksomhed på risikoen ved dørhåndtaget, så øges tendensen til at berøre dørene andre steder for at undgå at røre dørhåndtaget. Dette betyder at andre dele af døren også skal medregnes, som håndkontaktpunkt

Hvor ofte:
I forbindelse med bekæmpelse af Corona virus er rengøringsfrekvenserne mange steder øget, og dette er også meget vigtigt. Det er samtidig vigtigt at have fokus på områder, der ofte skifter brugere. De fleste steder vil det være af stor betydning, at der dagligt er god hygiejnisk rengøring, men samtidig vil der være behov for rengøring ved skift af brugere. Det er ikke realistisk at forvente, at der er rengøringspersonale tilstede for rengøring mellem hver skift af brugere, hvor dette sker flere gange samme dag. Det er årsagen til at man mange steder ser, at der gives mulighed for rengøring og desinfektion udført af brugerne. Denne rengøring er selvfølgelig vanskeligere at styre og kontrollere end det arbejde, der udføres af professionelt personale, men man kan sikre, at de metoder der stilles til rådighed er lette at anvende og eventuelt følges af en tydelig instruktion i hvordan det skal gøres.

Hvordan:
Den bedste metode for at bekæmpe mikroorganismer er den, hvor man først udfører en grundig rengøring, sikrer at der ikke er rester af rengøringsmiddel og derefter foretager en korrekt desinfektion. Det er også sådan man gør det indenfor fødevareproduktionen, når det drejer sig om fødevarekontaktoverflader.
Når det drejer sig om almindelige områder uden for fødevareproduktion, så er det vigtigt at bemærke at grundig og korrekt udført rengøring reducerer risikoen for tilstedeværelsen af mikroorganismer betragteligt og derfor oftest vil være tilstrækkeligt.

LÆS OGSÅ: Nyt fagligt panel


Der findes en del rengøringsmetoder, der består enten alene af mekanisk fjernelse af snavs eller rengøring ved en kombination af rengøringsrekvisit og vand. Disse metoder kan være rigtig gode, når vi taler om æstetisk rengøring, dvs. fjernelse af synligt snavs. Når vi taler om mikroorganismer, så er det ikke synligt snavs og der kan være tilfælde, hvor mikroorganismerne befinder sig inde i tynde lag eller små pletter af fastsiddende snavs som ikke ses og hvor man med stor fordel kan anvende et rengøringsmiddel til at løsne dette snavs.
Hvor man ønsker at udnytte rengøringsmidlets kemiske effekt til fjernelse af snavset, er det vigtigt, at midlet påføres hele overflade, at der givet virketid og at man efterfølgende fjerner rengøringsmidlet og det løsnede snavs.

Den bedste metode for at bekæmpe mikroorganismer er den, hvor man først udfører en grundig rengøring, sikrer at der ikke er rester af rengøringsmiddel og derefter foretager en korrekt desinfektion. (Foto udlånt af Diversey).


Det betyder at hvor en overflade hurtigt gives en fugtig overtørring, der opnår man muligvis æstetisk rengøring, men ikke nødvendigvis hygiejnisk rengøring.
Rengøringsmidlerne har en vis effekt overfor mikroorganismer, men man kan alene regne med aktivitet overfor mikroorganismer, når det drejer sig om desinfektionsmidler. Det betyder at virketiden for et rengøringsmiddel afhænger af midlet, typen og mængden af snavs og i mange tilfælde vil det mere være et spørgsmål om at komme over overfladen to gange, end reelt at give målbar virketid. Dette er helt anderledes, når det gælder desinfektionsmidler.

Desinfektion:
Hvis en overflade er synligt snavset, så skal den rengøres inden desinfektion. Hvis en overflade er synlig ren, men man ved, at den kan være mikrobiologisk forurenet, så kan den rengøres og desinficeres med et kombineret rengørings- og desinfektionsmiddel og hvis en overflade er rengjort og rengøringsmidlet er fjernet kan den desinficeres med et decideret desinfektionsmiddel.
Ved synligt snavsede overflader kan det kombinerede rengørings- og desinfektionsmiddel bruges først til rengøring og derefter til desinfektion.
Når det drejer sig om produkter med desinficerende effekt, så skal denne effekt kunne dokumenteres og der findes lovgivning omkring dette. Det vigtige i den sammenhæng er, at man skal sikre at produktet får den virketid, der er angivet af leverandøren, og som er den virketid, der ligger til grund for den dokumenterede effekt. Der er meget stor forskel på, hvor lang virketid der kræves for de enkelte desinfektionsmidler og der kan være forskel på den virketid, der kræves for henholdsvis virus, bakterier og svampe.
Her er det vigtigt at den reelle virketid for de fleste aktivstoffer er den tid, hvor overfladen er våd/fugtig af det pågældende produkt. Desinfektion med alkohol har godt nok behov for forholdsvis kort virketid, men samtidig damper det utrolig hurtigt af, hvilket betyder at man skal være ekstra opmærksom på om virketiden overholdes.

Faglig skribent Lise Rise
Uddannet cand. scient. i biologi og kemi med speciale i toksikologi. Hun har været ansat i Diversey siden 1985. I dag er hun ansat som Senior Applikations Specialist.

Hvad kan overfladerne tåle?
Når vi pludselig bliver nødt til at omlægge rengøring, måske vælge nye produkter og indføre desinfektion, hvor der ikke før har været desinficeret, så er der en risiko for at overfladerne udsættes for en behandling de ikke kan tåle.
Man har set plexiglas, der er blevet mat og ugennemsigtigt og andre materialer, der er udtørret begge dele efter anvendelse af alkoholbaseret desinfektion og overflader der er blevet fedtede enten fordi der efterlades rester af desinfektionsmiddel eller fordi produktet reagerer med materialet.
Der er også set desinfektion med vandige desinfektionsmidler på overflader der ikke tåler vand og ikke tidligere har været rengjort med vand og som derfor nu er blevet beskadiget.
Det er med andre ord vigtigt ved valg af såvel rengørings- som desinfektionsmetode og produkt, at sikre at de overflader der ønskes behandlet rent faktisk kan tåle den valgte behandling. Dette er altid vigtigt, men i områder, hvor man har lang erfaring med en given rengøringsmetode, er man ikke nødvendigvis længere helt opmærksom på, hvorfor den i sin tid blev valgt. Det bliver så vigtigt igen at forholde sig til hvad overfladerne kan tåle i forbindelse med ændrede metoder.

Opsummering:
Vi er så tilbage til hvordan vi sikrer den bedste, rigtige rengøring og med bedste udnyttelse af ressourcerne og det gør man ved at besvare følgende spørgsmål:
• Er formålet med rengøringen, at bekæmpe mikroorganismer?
• Hvilke steder, lokaler, emner og overflader skal rengøres?
• Hvor ofte skal der gøres rent det pågældende sted?
• Hvordan skal rengøring udføres og skal der ske en desinfektion?
• Hvad kan overfladerne tåle?

Vi håber alle, at der i fremtiden vil være penge og vilje til en opprioritering af rengøring. Selv om der fortsat skal være fokus på miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed, så betyder vores erfaringer fra den nuværende Corona pandemi nok, at hygiejnevurderingerne får en større plads i rengøringsplanlægningen også i fremtiden.
Branchen mødes kontinuerligt af nye krav til kemiske stoffer og materialer og nye krav til specielt til desinfektionsmidler. Det betyder også at der fokuseres meget på udvikling af nye produkter og nye metoder.
Innovationer og markedsføring af disse koster mange penge, men er nødvendige for at såvel nutidens som fremtidens krav kan opfyldes. Det bliver derfor vigtigt at få set på de fordele som fremtidens produkter og metoder tilbyder og se dem i den totale sammenhæng fremfor blot at se på prisen per liter rengøringsmiddel.
For at man kan vurdere behov, planlægge rengøringen i henhold til dette og få glæde af nyheder indenfor området, så kræver det stor viden, så kære beslutningstagere, når vi taler om opnormering, så taler vi om mere tid til rengøring mulighed for at betale for innovationer, der bidrager til bedre rengøring og ikke mindst mere uddannelse af personalet.
Selv om dette kan lyde ”dyrt” så er jeg sikker på at det samfundsmæssigt kan betale sig.