Rengøring og hygiejne bør tages mere alvorligt. Hvem har ansvaret?

RENT FAGLIGT: Vi bør som samfund investere i hygiejne og forebyggelse, da der er betydelige, både økonomiske og menneskelige, gevinster herved. Rådet for Bedre Hygiejne opfordrer til en ny strategi på hygiejneområdet, hvor uddannelse inden for rengøring og hygiejne er det helt centrale omdrejningspunkt

 

Sygedage kan undgås med bedre hygiejne og rengøring. Derved kan samfundet også spare mange penge.
Men hvem tager ansvaret for at rulle mere hygiejne ud i samfundet?
Foto: Colourbox

 

TEKST: Tekst: Kirsten Lise Andersen,
Sekretariatsleder i Rådet for Bedre Hygiejne

Coronapandemien, der rystede verden i sin kerne, udløste en dybtgående ændring i den generelle opfattelse af hygiejne i befolkningen. Over en kort periode blev der etableret velfungerende hygiejneorganisationer rundt om i landets kommuner. Hygiejne gik fra at være et ord, der var relateret til sterile hospitalsafdelinger, til at blive en afgørende nøgle til hverdagens overlevelse. Almindelige borgere, sundhedsprofessionelle og politikere blev pludselig omgjort til eksperter i at opretholde strenge hygiejnepraksisser i hverdagen. Alle blev involveret i kampen mod Covid-19 og smittespredning. Resultatet af denne kollektive indsats talte sit eget tydelige sprog; Antallet af infektioner, som normalt blussede op sæsonbestemt, oplevede en drastisk nedgang. På samme tid blev sygefraværet på arbejdspladser landet over mærkbart reduceret!
Men den fælles forståelse og dedikation til hygiejne blev udfordret, da kommunerne blev konfronteret med krav om økonomisk stramning under besparelserne, der fulgte i kølvandet på pandemien. Selvom vigtigheden af vedvarende hygiejne var – og er – åbenlys, valgte og vælger flere kommuner at nedprioritere hygiejneorganisationer og i værste fald lukke dem ned. Samtidig bliver der også skåret ned på rengøringsbudgetterne på mange områder. Disse beslutninger har skabt en bølge af bekymring i Rådet for Bedre Hygiejne.

Mere effektiv hygiejne

I en tid, hvor antibiotikaresistens vokser som en stigende trussel, er det af afgørende betydning at udvikle en omfattende strategi for hygiejne. Dette rækker ud over rengøring og indebærer uddannelse af kompetent personale samt etablering af effektive hygiejneforanstaltninger. Antibiotikaresistens udgør en trussel, som ikke bør ignoreres, da den potentielt kan gøre selv mindre alvorlige infektioner vanskelige at behandle og potentielt have katastrofale konsekvenser for folkesundheden. Dette er en udfordring, som hele samfundet må tage op. Det er en fælles forpligtelse, der kræver en kollektiv indsats for at blive håndteret tilstrækkeligt. I Rådet for Bedre Hygiejne arbejder vi målrettet på at bidrage til, at hygiejneundervisning bliver integreret i uddannelsessystemet på tværs af niveauer. Dette gælder ikke kun på grunduddannelserne, men strækker sig også til mere specialiserede uddannelser inden for sundhedssektoren og det pædagogiske område. Det er af afgørende betydning, at alle medlemmer af samfundet modtager en grundlæggende uddannelse i hygiejne og smitteforebyggelse fra en tidlig alder.

Kirsten Lise Andersen

 

Bedre rengøring = færre sygedage

De erfaringer, der blev gjort under pandemien, demonstrerede overbevisende værdien af god hygiejne i alle sektorer. Det er af stor betydning at opretholde denne høje standard, da Danmark står over for en fremtid, hvor antibiotikaresistens forventes at blive mere udbredt. For at adressere denne trussel er det absolut nødvendigt at sikre, at alle, især dem der arbejder inden for sundhedssektoren, besidder den nødvendige viden om hygiejne og smitteforebyggelse.

De potentielle økonomiske besparelser, der kan opnås ved at investere i hygiejne og forebyggelse er betydelige. Ved at reducere antallet af indlæggelser og sygedage kan samfundet undgå unødige omkostninger. Samtidig vil en forbedret hygiejnestandard føre til færre sygedage blandt børn, hvilket igen betyder, at forældre kan opretholde deres arbejdsevne. Den samlede indvirkning på samfundet, både økonomisk og i form af øget trivsel, kan ikke undervurderes.
I stedet for at skære ned på hygiejne og rengøring bør fokus være på at styrke disse områder. Dette vil skabe sunde og sikre omgivelser på institutioner, arbejdspladser, hospitaler og i samfundet som helhed. Strategien bør sigte mod en ”bredspektret” uddannelse i hygiejne og smitteforebyggelse, der dækker alt fra den almindelige befolkning til fagfolk inden for hygiejne, smitteforebyggelse og antibiotikaresistens. Dette er en udfordring, som vi alle sammen i den brede befolkning i samfundet har et fælles ansvar for at møde, hvis vi ønsker at beskytte vores sundhed og trivsel på langt sigt.