Vileda lancerer ny serie af velcro mopper

Maksimal rengøring med holdbarhed i fokus.

Mopperne i SWEP-systemet fra Vileda er vidt udbredt og ganske kendt i markedet for den dobbeltsidet løsning. Men Vileda har aldrig tidligere kastet energi og kærlighed i udviklingen af velcromopper. Men det sker nu med et helt nyt moppesystem med navnet Express Pro Max.
»Navnet Max er meget sigende, for vi har på alle måder prøvet at få det maksimale ud af vores nye mopper. Der er tre forskellige typer mopper i forskellige størrelser, alle med microfiber i forskellige blandinger. Fælles for mopperne er, at de er lavet med op til 35% genbrugs plast og vi er ved at få det nye Svanemærke på alle mopperne. Desuden er alle mopper produceret i Europa, hvilket sparer transport, er garanti for kvalitet og leveringsikkerhed,« fortæller Jonas Petersen, der er landeansvarlig for i Vileda Professional.
Han glæder sig i særdeleshed også over, at Vileda Professional er gået ind i markedet for velcromopper, som er meget brugt herhjemme.


»Danmark er et velcro-land, så de ny mopper giver os helt klart nogle konkurrencefordele, hvor vi kan kombinere Viledas innovative og holdbare løsninger med et produkt, som er efterspurgt på det danske marked,« siger Jonas Petersen.

Effektivitet og miljø


Med den nye Max familie tilbyder Vileda Professional effektive burrebåndsmopper af genanvendt materiale med den højeste effektivitet og kapacitet. Vileda Professional lægger vægt på at konstant forbedring er vejen til perfektion. Med det nye moppesystem er funktionaliteten og holdbarheden maksimeret i alle dele. Det unikke materialevalg og strukturer giver den mindst mulige påvirkning af krop og ­miljø.
De nye mopper er grundigt testet for at maksimere resultatet, og de giver en øget effektivitet med flere kvadratmeter pr. moppe. Moppernes lange holdbarhed sikrer, at de holder til op til 500 vaske.
Sammenholdt med at mopperne er produceret af 35 procent genanvendt materiale for at mindske brug af nye råvarer fører det til mindre co2 udslip

Bygger på Viledas knowhow


»Vi har taget en masse af vores viden og knowhow med fra vores Swep mopper over i Max mopperne. Her vil jeg eksempelvis fremhæve vores nye MAX MicroLite, som er lavet i en ”overstørrelse”, så moppen beskytter og hjælper med, når der skal rengøres kanter og paneler. Man kan ofte opleve at velcro fremføreren rammer og ridser kanterne, men det hjælper denne moppe altså med til ikke sker,« fortæller Jonas Petersen. Han pointerer, at et af hovedpunkterne har været at lave en højkvalitetsmoppe, som er bæredygtig, lever op til diverse miljøkrav men stadig i et prisdygtigt niveau.
»Alt det mener jeg, vi helt klart har ramt i hvert fald efter den første feed back som vi har fået fra markedet.«

Hygiejne i top


Hygiejnen er en vigtig del af tidens rengøringsudfordringer. Derfor er samtlige MAX mopper testet af et eksternt testinstitut, og resultaterne viser at de opsamler op til 99,99% af bakterier og vira.
Samtidig er mopperne designet til at klare Svanemærket 3.0, så de kan leve op til de nyeste kriterier.
Sammen med moppen får man stadig den velkendte Vileda service i markedet, hvor man har mulighed for at trække på hjælp og viden fra Vileda organisationen – og man har mulighed for at få mopperne på test inden man køber hos en af Viledas forhandlere. Der planlægges i øjeblikket en række ”intro” dage rundt i landet i slutningen af november, hvor Vileda Professional vil præsentere det nye MAX og hvor det også bliver muligt at afprøve mopperne.

FAKTA:

Tre forskellige mopper maksimerer resultatet uanset om det gælder rengøring af gulv, vægge eller lofter, om du er på et sygehus, en skole eller industri.

Express Pro r-Trio Max
Vores nye r-Trio Max moppe er den perfekte allround moppe til meget beskidte gulve. Moppen har 4 rengørings-zoner: Skrubbe-zonen, Mikrofiber-zonen, lavfriktions-zonen og opsamlings-zonen. Dette garant­erer dig den mest effektive rengøring af både løst og fastgroet snavs.

Express Pro r-MicroLite Max
XL moppen der beskytter paneler og møbler, og rengør både synligt og usynligt snavs. r-MicroLite Max er produceret af 100% polyester, og er derfor 100% genanvendelig. Moppen har skåret mikrofiber, samt skrubbe-zoner som giver dig et hygiejnisk rent resultat, og den ekstra bredde hjælper dig både til at komme helt ind i hjørner, og beskytter og rengør panelerne.

Express Pro r-MicroSpeed Max
r-MicroSpeed Max er en premiummoppe (burrebånd) med effektiv 4D struktur for hurtig og effektiv rengøring af alle typer snavs på alle typer hårde gulve. Superfin skåret mikrofiber for dybderengøring, diag­onale skrubbe-zoner til genstridig snavs, vandkanaler for optimal fugtfordeling og frynser til opsamling af skidt og snavs i hjørner og kanter.

Vil du vide mere?
Kontakt pr. e-mail:
vileda.professional.dk@fhp-ww.com
www.vileda-professional.dk