Dyrt at sige nej til udenlandsk arbejdskraft

Henrik Bach Mortensen, direktør hos Lederne.

Mange virksomheder – også i service- og rengøringssektoren – har stort udbytte af kvalificerede udlændige som arbejdskraft. Men allerede i dag går samfundet glip af store beløb, fordi vi siger nej til kvalificerede udlændinge, der kan og vil arbejde her i landet, lyder det fra organisationen Lederne.

I dag bliver udlændinge fra lande uden for EU mødt med krav om at skulle tjene knap 420.000 kr. om året for at få lov at arbejde i Danmark under den såkaldte beløbsordning. Lederne foreslår, at beløbet sænkes til 325.000 kr., så virksomhederne får mulighed for at rekruttere flere medarbejdere fra udlandet.

En analyse, som Finansministeriet har offentliggjort i dag, viser, at udlændinge er en gevinst for Danmark. De udlændinge, der arbejder her og tjener mere end beløbsgrænsen, bidrager nemlig hver især i gennemsnit med lidt under 300.000 kr. om året til de offentlige finanser, viser analysen.

»Samlet set bidrager den udenlandske arbejdskraft, som rekrutteres via beløbsordningen, med en milliard kroner til den danske statskasse hvert eneste år. Men det beløb kunne være endnu højere, hvis indkomstgrænsen sænkes til 325.000 kr.,« foreslår direktør hos Lederne Henrik Bach Mortensen.

»Ordningen er vigtig, når virksomhederne mangler arbejdskraft, som de ikke kan finde inden for EU. Et flertal uden om regeringen (S, SF, EL og DF) valgte i juni 2016 at øge grænsen. Den beslutning har allerede kostet Danmark mange millioner kroner og mange arbejdspladser. Derfor er det helt uforståeligt, når Dansk Folkeparti i dag foreslår at hæve grænsen til 500.000 kr.,« siger direktør hos Lederne Henrik Bach Mortensen.

Analysen viser også, at det primært er udlændinge med en lang videregående uddannelse, som bliver rekrutteret gennem beløbsordningen, og mange kommer til Danmark for at arbejde med IT, naturvidenskab eller som ingeniør.

»Regeringen bør også se på, hvordan man tiltrækker faglært medarbejdere fra udlandet da manglen på arbejdskraft hos virksomhederne ikke kun gælder for akademisk uddannede medarbejdere,« siger Henrik Bach Mortensen.