Ronda supersuger til højderne

Hans Jørgen Hybschmann, der er salgschef hos V. Brøndum i Silkeborg, fortæller her om deres udendørs- og tagrenser, som han præsenterer på verdens største rengøringsmesse Interclean i Amsterdam, Holland.

 

»En af de store successer er denne udendørs- og tagrenser, hvor man kan gå nede på jorden og rense tagrender i op til 12 meters højde. Så slipper man for at leje lift, og man må jo heller ikke arbejde i de højder på en stige længere, så det her er alternativet, der også kan nå ind i alle de kringlede hjørner. Tre kraftige motorer gør, at den let kan opsamle blade, mos og kviste fra tagrenden og andet udendørs rengøring.«