Om at holde huden sund på jobbet

Hvordan forebygger man håndeksem i forbindelse med vådt arbejde og brug af handsker? Det og meget mere kan man blive klogere på ved temadagen den 1. oktober 2019, som holdes af Arbejdsmiljørådet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

Hør om de nyeste regler på kemi-området og få ny viden, konkrete værktøjer og inspiration med hjem til din arbejdsplads.

LÆS OGSÅ: “Hver femte får hudproblemer på jobbet”

På temadagen vil der bl.a. være fælles oplæg, hvor Arbejdstilsynet f.eks. vil fortælle om, hvad man kan vente sig af fremtiden i forhold til kemi i arbejdsmiljøet. Og også eksempler på, hvordan arbejdsbetinget hudsygdom berører mange forskellige brancher inden for både den private og den offentlige sektor.

Konferencen henvender sig til alle arbejdspladser – medarbejdere og ledere inden for såvel den offentlige som den private sektor. Det er gratis at deltage. Temadagen kan bruges som en del af den supplerende uddannelse af medlemmer i AMO/MED.

Tilmelding her