Alt kan ikke sprittes væk

Jytte Hansen, ny formand for DRF,
vil have mere fokus på rengøringens betydning for god hygiejne

Der gik desinfektionshysteri i Danmark, da covid19 viste sit uforudsigelige ansigt i foråret. Det var som om alt kunne sprittes væk og at rengøringens rolle blev skubbet lidt i baggrunden. Men det var en usaglig prioritering, mener nyvalgt formand for Dansk Rengøringsteknisk Forening, Jytte Hansen.

Derfor varsler hun nu, at Corona-krisen skal bruges som afsæt for at fortælle samfundet om rengøringens betydning. Sideløbende med at hun er nyvalgt til at stå i spidsen for branchens fælles organisation, så har hun taget initiativ til en tænketank, der skal udbrede viden om rengøringen.

»Det er vigtigt, at vi fortæller hele samfundet, hvor vigtig betydningen er af god rengøring med mikroklude, vand og sæbe udført af dygtige medarbejdere,« siger hun i et længere interview, der bringes i magasinet Rent i Danmark i begyndelsen af september.

Læs også: Udskiftning i DRF’s betyrelse

»Vi har behov for at sætte fokus på, hvordan vi får de bedste resultater med rengøring og hvordan vi får det formidlet til omverdenen i en tid, hvor både virksomheder og kommuner har øget fokus på rengøringen. Mange vil investere mere i hygiejne og rengøring, og i den situation er det vores opgave at pege på, hvordan samfundet får mest ud af de ekstra ressourcer, så pengene ikke bruges forkert« siger Jytte Hansen.

Vil du læse hele interviewet med Jytte Hansen, kan du tegne abonnement på magasinet Rent i Danmark:

Abonnement klik her

….