Store udbud ekskluderer stadig SMV’ere

Små og mellemstore virksomheder ekskluderes fra konkurrencen om de store udbud. Det mener Danske Service og Dansk Erhverv, som vil have delt de store udbud op i mindre bider. Udbud skal ikke være en lukket fest for enkelte store spillere, lyder det fra brancheorganisationerne

Når det kommer til SMV’ernes vilkår i udbud, er der plads til en del forbedring. Vi foreslår at dele udbuddene op, så både leverandører og kommunerne får en bid af kagen, siger Morten Jung, der er markedschef i Dansk Erhverv..

Ud af alle landets virksomheder udgør små og mellemstore virksomheder – de såkaldte SMV’er – 99% af alle virksomheder, og de beskæftiger omkring halvdelen af den danske arbejdsstyrke.
De små og mellemstore virksomheder får hjulene til at dreje rundt for Danmarks økonomi, tager et stort samfundsansvar under en global pandemi og står klar med faglig ekspertise, når kommunerne søger hjælp. Alligevel holdes de ud i strakt arm af kommunerne selv.
Sådan lyder den kontante melding fra Laura Kokholm, sekretariatsleder i Danske Service:
»Der bliver stillet store og urealistiske krav til virksomhederne, når de offentlige kunder søger leverandører. Det vedrører særligt krav om egenkapital på flere millioner kroner og krav til årlig omsætning på et trecifret millionbeløb, fordi man fra ordregivers side har valgt at samle f.eks. hele kommunens rengøring i én stor kontrakt. Det gør, at det reelt kun er et par virksomheder i Danmark, der kan byde ind. Det er en skam for konkurrencen,« siger Laura Kokholm.

Der bliver stillet store og urealistiske krav til virksomhederne, når de offentlige kunder søger leverandører, mener Laura Kokholm fra Danske Service.

De seneste år har udbudsloven været et politisk brændpunkt. Derfor valgte man i 2016 at revidere udbudsloven for at åbne op for, at flere små og mellemstore virksomheder kunne sluses ind i muligheden for at byde på de offentlige opgaver. Og udbudsloven indeholder da i dag langt flere muligheder og gode principper for netop dette formål, men servicebranchen oplever stadigvæk store udfordringer.
»Selvom udbudsloven netop har som formål, at udbud skal være en alsidig og inkluderende ordning særligt for SMV’er, så ender vi i en situation, hvor kommunerne bruger udbudslovens hensigtserklæringer som en kattelem til at sætte ekstremt høje krav og fravige disse principper gang på gang. Det er både uretfærdigt overfor de mange SMV’er, men det er også drønærgerligt for kommunerne selv. De går glip af dygtige og dedikerede leverandører, og de ender i sidste ende også med at udelukke virksomheder, som kan være særligt egnede på grund af deres lokale forankring. Så de snyder i sidste ende sig selv,« fortsætter hun.
En af årsagerne til, at kommunerne kan vælge at sætte så høje krav til SMV’erne og – ifølge Danske Service – indirekte ekskludere de mindre virksomheder, er argumentet om konsortier. Et konsortium er, når flere virksomheder går sammen om en opgave. Ifølge Danske Service afholder netop idéen om konsortier mange SMV’er fra at byde på en opgave, fordi det er ressourcetungt og besværligt at blive enige med en konkurrent om et samarbejde.
»Mange virksomheder i servicebranchen har ikke det administrative og ressourcemæssige maskineri, der skal til, for at indgå i konsortier. Én ting er altså, at to konkurrenter skal blive enige om en linje, men den administrative og ressourcemæssige byrde er simpelthen for stor til, at de fleste SMV’er kan bære dem,« siger Laura Kokholm.

Vi har et godt samarbejde med kommunerne, men når det kommer til SMV’ernes vilkår i udbud, er der plads til en del forbedring. Vi foreslår at dele udbuddene op, så både leverandører og kommunerne får en bid af kagen. Kommunen får forsyningssikkerhed og SMV’erne får ordrer i bogen. Det er win-win.

Kattelem bekymrer
Kommunernes brug af udbudslovens kattelem vækker bekymring hos Dansk Erhvervs markedschef Morten Jung. Ifølge ham er konsekvensen, at der tages for let på udbudslovens principper. Det skaber en risiko for, at hvis én leverandør vinder hele leverancen og efterfølgende går konkurs, så står der potentielt en kommune uden anden mulighed end at varetage opgaven selv – og det går ud over de andre virksomheder, der ellers kunne have budt på opgaven.
Argumentet fra Dansk Erhverv og Danske Service lyder derfor, at udbud skal deles op i mindre kontrakter:
»Vi har et godt samarbejde med kommunerne, men når det kommer til SMV’ernes vilkår i udbud, er der plads til en del forbedring. Vi foreslår at dele udbuddene op, så både leverandører og kommunerne får en bid af kagen. Kommunen får forsyningssikkerhed og SMV’erne får ordrer i bogen. Det er win-win”,« udtaler Morten Jung.

Del udbud op i mindre dele
Fra Dansk Erhverv og Danske Service betyder det konkret, at hvis man deler et udbud op i fem dele, hvor tilbudsgivere maksimalt kan vinde tre ud af fem delkontrakter, sikrer man, at andre leverandører kan tage over, hvis der skulle opstå udfordringer, f.eks. i forbindelse med konkurser.
»I Dansk Erhverv er vi ad flere omgange blevet inviteret til dialog om rengøringsudbud, og her tager vi altid Danske Service med os. Vi præsenterer budskaberne for kommunen med et klart ønske om respekt og gensidig forståelse, men desværre ser vi, at der er kommuner, der fortsat vælger at gå i den modsatte grøft og laver enormt store udbud,« lyder det ærgerligt fra Morten Jung.
Ifølge Danske Service holder modargumentet om konsortier ikke i længden. SMV’erne kæmper i forvejen for at holde sig oven vande midt i en pandemi, og den økonomiske usikkerhed er som en si under branchen, hvor netop kommunernes villighed er afgørende:
»Argumentet om konsortier er forsimplet, og kommunerne tørrer ansvaret af på SMV’erne, der i forvejen har travlt, bruger mange ressourcer på offentlige udbud og ikke har egne jurister eller fuldtidsansatte til at tage kampen op. Vi tager gerne dialogen med kommunerne i opløbet. Det har vi haft gode erfaringer med i bl.a. Fredensborg, Allerød og Gentofte Kommuner i forbindelse med deres rengøringsudbud. Vores håb er, at flere kommuner tager dialogen, og at de får øjnene op for de muligheder, de har lige ved hånden i SMV’erne,« afslutter Laura Kokholm, sekretariatsleder i Danske Service.
Danske Service og Dansk Erhverv kæmper videre for en opdeling af udbud. Derfor udbyder de også webinarer om, hvordan store udbud fungerer, og hvordan man indgår i konsortier. De håber dog, at sidstnævnte ikke behøver at være en nødvendighed på længere sigt.
»Kommunerne har et stort ansvar, og med et landskabskort næsten udelukkende bestående af SMV’er, er de nuværende argumenter fra kommunal side en de facto eksklusion af SMV’erne. Det er vi nødt til at komme til livs,« siger Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv.

GODE RÅD
TIL SUCCESFULDT UDBUD

Danske Service og Dansk Erhverv har fire konkrete råd til, hvordan et udbud bliver succesfuldt fra start til slut.

Konkurrence på kvalitet
Der skal i stigende grad være fokus på kvalitet og forholdet mellem kvalitet og pris, når et tilbud skal vurderes. Fokus skal være på mest værdi for pengene.

Vælg organiserede virksomheder
Når man vælger en organiseret virksomhed, sikrer man sig, at leverandører og underleverandører overholder kravene om ordnede forhold og rammer for aflønning og arbejdsmiljø

Tag dialogen
Ordregiver og brancheorganisationer kan med fordel tage dialogen om det ønskede udbud allerede inden en opgave sættes i udbud. På den måde kan tvivlsspørgsmål, rammer og forventninger blive afstemt på forhånd. Det skaber klare retningslinjer

Opdel udbud i flere og mindre dele
Opdeling af udbud giver forsyningssikkerhed, sikrer lige konkurrencevilkår og giver mindre virksomheder mulighed for at byde ind på at løse opgaven.

Stil proportionale egnethedskrav
Der er ingen grund til at sætte urealistiske egnethedskrav til f.eks. volumen i årlig omsætning, hvis mindre kan gøre det. Urealistiske krav afskærmer en lang række virksomheder fra potentielt at byde ind på opgaven.