Massiv opbakning til ny rengøringsmesse

Kick-off på ny rengøringsmesse viser stor tilslutning fra branchens leverandører.

Når Rengøringsmessen Rent i Danmark slår dørene op den 2.-3. oktober i år, er det med en engageret opbakning fra en lang række af branchens virksomheder, som har meldt sig som udstillere. I øjeblikket er tæt på 70 udstillere tilmeldt, og dermed er der kun få stande tilbage, før arrangørerne DRF og OCC (Odense Congress Center) må melde alt optaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

»Vi er glade for den store opbakning fra leverandørerne. Dermed kan vi realisere et bredt ønske i branchen om at få en ny og professionel rengøringsmesse i Danmark,« siger formand for DRF, Jytte Hansen.

 

God energi på kick-off

På et kick-off møde for udstillerne i maj måned mødtes arrangørerne med et stort udsnit af udstillerne for at lægge de sidste brikker til en messe, som bliver branchens nye mødested. DRF er gået sammen om messen med OCC og med mediet Rent i Danmark som mediepartner.

»Vi har formået at bringe vores forskellige kompetencer i spil, og derfor tegner det til at blive en fest. Vi har alle muligheder for i branchen at skabe en succes sammen,« sagde Jytte Hansen på kick-off mødet. Her gav Jakob Dyrbye, der har 30 års erfaring i at designe messestande og den rigtige messeoplevelse, også sine bud på, hvad der skal til.

LÆS OGSÅ: Nytænkende messe

»En god messestand er blikfang, men både på en messe og i forretningslivet i øvrigt er al succes båret af mødet med andre mennesker. Så det er de mennesker, som involverer sig, der skaber succes,« sagde Jakob Dyrbye. Han lagde dermed op til, at det er klogt som udstiller at sætte sig mål for messedeltagelsen og nøje overveje, hvordan ens virksomhed møder sine kunder.

»Alt ligner mere og mere hinanden her i verden. Det er svært at se forskel på en café i det indre København og i Sønderborg. En Audi og en Skoda ligner efterhånden hinanden. Derfor skal I tænke over, hvordan I får opmærksomhed,« sagde han. Hans bud lød på en autentisk og indlevende tilgang i samtalen med besøgende på messen og i mødet med potentielle kunder.

 

Kan nå det endnu

Virksomheder, som ønsker at have en stand på Rengøringsmessen i Rent i Danmark, kan nå det endnu. Der er få ledige stande tilbage, før alt er optaget i OCC’s enorme messehal i Odense. Interesserede kan tjekke mulighederne ud på www.rengoeringsmessen.dk.

Har det vakt din interesse, kan du også kontakte Susanne Tjørnehøj Jansen, der står for standsalg, rådgivning og sponsorpakker. Mobil tlf. 29374549 / mail: stj@occ.dk.

 

Besøgende – tilmeldingen er åben

Hvis du ønsker at besøge messen, er det også allerede nu muligt at tilmelde sig. Deltagelse er gratis. Online registrering kan ske her:

Tilmelding besøgende – klik her