Husholdningsaffald omdannet til grønnere støvsuger

Plastaffald som flasker og emballage fra husholdningen udgør 30 procent af materialet i Nilfisks opdaterede VP300 R. Pålideligheden og robustheden, som modellen fra VP300-serien er kendt for, er bibeholdt, bekræfter både producent samt storkunde.

 

Som noget helt nyt er 30% af materialet i Nilfisks opdaterede VP300 R udgjort af plastaffald som flasker og emballage fra husholdningen. Foto: Nilfisk

 

En øget efterspørgsel på genbrugsmaterialer og fokus på bæredygtighed har fået støvsugerproducent Nilfisk til at opgradere deres populære serie af støvsugere, VP300. Som noget helt nyt for Nilfisk-modeller er VP300 R produceret i 30 procent bæredygtig PCR-plast.
»Det ligger os meget på sinde, at vi løbende udvikler vores produkter til at imødekomme de stigende krav til bæredygtighed, der er i vores branche. Derfor har vi valgt at lave en model i vores populære VP300-serie i en grønnere udgave,« siger National Key Account Manager ved Nilfisk, Allan Uhrenholt, som forklarer, at efterspørgslen kommer særligt i kølvandet på dokumentationskravene inden for ESG. »Nilfisk VP300 er en enkel, velbygget og helt igennem pålidelig støvsuger, der er udviklet med fokus på både komfort og miljø. Som noget helt nyt, så er VP300 R miljørigtig i forhold til de materialer, som den er produceret af. Den er fremstillet i 30 procent genanvendt plast, men stadig lige så robust og pålidelig som resten af serien,« siger Allan Uhrenholt. VP300 R har 18 plastkomponenter, der hver især består af 30 procent PCR-genbrugsmateriale, som dækker i alt 11 genanvendte materialer. VP300 R bevarer de pålidelige funktioner og robustheden fra den oprindelige VP300-serie, med bl.a. det certificerede HEPA-filter, som sikrer et renere miljø.
»Denne mere bæredygtige tilgang til produktionen betyder, at VP300 R er designet med holdbarhed og pålidelighed for øje. I praksis sikrer det også, at professionelle rengøringsfolk, som arbejder med produktet hver eneste dag, oplever et mere skånsomt arbejdsklima, samtidig med at produktet bidrager positivt til CO2-regnskabet.«

Bedre for klima og arbejdsmiljø

Rengøringsvirksomheden ProfilService benytter sig af VP300 R hos sine kunder, som dækker bredt over flere af Sjællands helt store industrivirksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner. »Vores kunder har en forventning om, at vi tager hånd om klima og miljø samt værner om medarbejderne. Derfor har alle vores partnere og hovedleverandører underskrevet vores adfærdskodeks, eller Code of Conduct, som forpliger alle i værdikæden. Her passer VP300 R ind, fordi vores værdikæde bagudrettet har betydning – det er brugbart i bæredygtighedsrapporteringen,« forklarer Chief Marketing & Sustainability Officer, Jimmi Olsen fra ProfilService. ProfilService er en Svanecertificeret rengøringsvirksomhed, som i udpræget grad vægter de sociale forhold, altså medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Det er nødvendigt, at de værktøjer, som deres medarbejdere anvender, er skånsomme mod fysiske belastninger og samtidigt tilgodeser miljø og klima. »Vores kunder forventer, at vi leverer en service og benytter produkter med en høj grad af fokus på genanvendelighed og genbrug, og med bl.a. et produkt som VP300 R så kan vi være på forkant med den indsats,« siger Sustainability Officer Jimmi Olsen.

 

Chief Marketing & Sustainability Officer, Jimmi Olsen fra ProfilService.
Foto: ProfilService

De har netop i år formaliseret deres partnerskab med Nilfisk som leverandør af støvsugere til deres virksomhed, og det bunder helt konkret i udviklingen af produkter ved brug af materialer med en høj genbrugsværdi, forklarer Jimmi Olsen. »Vi stiller krav til, at vores leverandører gør en ekstra indsats. De skal også have en bæredygtighedsagenda, og det har Nilfisk. Det har en stor betydning for os,« siger han.

 

FAKTA om VP300 R:

mere Bæredygtig. Driftsikker. Økonomisk
· Fremstillet af 30 procent PCR-genanvendt plast fra forbrugere, f.eks. flasker, emballage og beholdere fra husholdninger
· PCR er en mere bæredygtig type genanvendt plast end bl.a. PIR, som er plastikrester fra industrien. Det betyder mere for miljøet at reducere den samlede mængde af plastaffald
· Certificeret HEPA-filter
· Lavt lydtryk på kun 62 dB(A), minimerer forstyrrelser i støjfølsomme områder f.eks. om dagen
· Robust tænd/sluk-knap og effektivt HEPA-filter for bedre luftkvalitet.
· Velegnet til daglig og synlig brug til en række anvendelsesområder som kontorer, hotelværelser og butikslokaler