Rengøringsassistenter har 2-3 gange større risiko for at få astma og astmalignende symptomer sammenlignet med den almindelige befolkning. Forskere fra NFA (Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø) opfordrer nu til stor påpasselighed med sprayprodukter
Drop sprayprodukter, og hvis ikke det er muligt, så spray tæt ned i en klud og undgå sprayprodukter med blandt andet stærke syrer.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne til rengøringsbranchen baseret på resultaterne fra et netop afsluttet forskningsprojekt på NFA.
Rengøringsassistenter har 2-3 gange større risiko for at få astma og astmalignende symptomer sammenlignet med den almindelige befolkning. Risikoen er også større, når man sammenligner med ansatte i de fleste andre jobgrupper. Det viser en lang række internationale epidemiologiske undersøgelser fra de seneste ti år.
Mistanken er rettet mod rengøringsassistenternes brug af rengøringsprodukter på sprayform. Det skyldes, at væskedråber fra sprayflasken ’spredes i luften’, når de bruger sprayproduktet.
»Når rengøringsassistenter bruger sprayprodukter til fx at rengøre spejle og toiletkummer, sprøjter de kemikaliet direkte på overfladen. Men en del af produktet bliver hængende som væskedråber (aerosoler) i luften, så medarbejderne risikerer at indånde dem. Sprayprodukter er derfor mistænkt for at påvirke arbejdsmiljøet mere end produkter, som man fx skal smøre eller hælde ud på en overflade,« forklarer Marie Frederiksen, der er seniorforsker på Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og projektleder for undersøgelsen.
Problemet er det samme i andre brancher, hvor medarbejderne jævnligt har fat i sprayflasken. Det gælder fx mekanikere, frisører og ansatte, der fx imprægnerer møbler eller afrenser overflader.
Undgå tre grupper af kemikalier
Meget tyder på, at det er de stærke syrer og baser samt muligvis også kvaternære ammoniumforbindelser i desinfektionsmidler, der kan medføre luftvejslidelser, hvis man bliver udsat for dem i arbejdsmiljøet gennem en længere årrække.
»Arbejdspladserne bør især være opmærksom på at beskytte medarbejderne mod at indånde sprayprodukter med ætsende (korrosive) stoffer, der omfatter syrer og baser, samt ud fra et forsigtighedsprincip også kvaternære ammoniumforbindelser som fx desinfektionsmidler,« uddyber Marie Frederiksen.
—
- Privatlivspolitik
- Nyd de varme hveder: Kira glæder sig til at arbejde på store bededag
- Et år efter voldsom episode: Rengøringspersonale skal anerkendes
—
Derudover mangler der generelt forskningsbaseret viden om,
• hvorvidt kemikalier i sprayprodukter kan påvirke lungerne og eventuelt øge risikoen for astma
• hvor store koncentrationer af de skadelige stoffer, som medarbejderne bliver udsat for i arbejdsmiljøet.
Øget risiko for unge
Undersøgelsen viser, at unge på 16-20 år med rengøringsjobs, som sandsynligvis ikke tidligere har arbejdet i et muligt astmafremmende arbejdsmiljø, har øget risiko for at udvikle astma. Generelt har rengøringspersonale dog ikke øget risiko for at udvikle astma, viser resultaterne.
»At rengøringspersonale generelt ikke har øget risiko for at udvikle astma kan skyldes, at dem, der er blevet syge af rengøringsarbejde har forladt branchen, og det er dem, der ikke bliver syge af arbejdet, der fortsætter med at arbejde med rengøring,« forklarer Marie Frederiksen.
Anbefalinger til rengøringsbranchen
På baggrund af resultaterne fra projektet kommer forskerne med fem anbefalinger til ledere og medarbejdere i rengøringsbranchen:
1. Undlad generelt at bruge sprayprodukter, hvis det er muligt. Det er især trykdåsesprays, som er problematiske.
2. Overvej, om produktet kan påføres på andre måder.
3. Hvis I anvender sprayprodukter, så spray tæt ned i en klud (max. 1 cm afstand).
4. Undgå at bruge sprayprodukter med stærke syrer og baser og ud fra et forsigtighedsprincip og undgå produkter med kvaternære ammoniumforbindelser.
5. Udskift/erstat rengøringsprodukter med uønskede kemiske stoffer til fordel for produkter med velkendte, undersøgte kemiske stoffer.