RENT FAGLIGT: Hvis rengøringsbranchen virkelig vil lykkes med, at der sker et paradigmeskifte i forhold til den måde rengøringsfaget anses på – rengøring som et håndværk – kræver det mere end ord. Det kræver handlinger og det kræver nytænkning hele vejen rundt. Lige fra krav fra kunder og udbud til oplæring, uddannelse, rekruttering, ledelse, kontroller mm. Jeg vil i det nedenstående komme nærmere ind på nogle udvalgte områder i form af nogle påstande, som kan være med til at fremskynde dette paradigmeskifte.
Rengøringskvalitet vurderes overvejende på det æstetiske. Efter min opfattelse er den metode en hindring for, at rengøring bliver opfattet som et håndværk. En overflade kan se ren ud, men hvad hvis kluden på håndvasken først har været nede i toilettet
– er overfladen så stadig ren?
Forfatter: Maria Veha,
uddannelsesleder på TEC
Rengøring som håndværk kræver et paradigmeskifte
Påstand: Ord skaber ikke forandringer; forandring skabes af handlinger. Hvis vi ikke i fællesskab via strategiske partnerskaber får mere fokus på konkrete og målrettede handlinger, vil vi om 10 år stå samme sted med et fag, der stadig ikke bliver set som et håndværk.
Rengøring bør anses som et håndværk. Det er der vist ingen der er uenige om, i hvert fald ikke dem der er i faget i forvejen og holdningen spreder sig også så småt ud i samfundet. Populært er det også at skrive artikler og holde oplæg om emnet. Fx tales der meget om, at rengøringsfaget fortjener respekt og anderkendelse, at faget skal tales op og fortjener et bedre image. Ikke mindst kræves der politisk opmærksomhed på rengøring og hygiejne.
Det er utroligt dejligt og prisværdigt, at flere og flere blander sig i debatten. Selvom det er gammel vin på nye flasker – hvis jeg må være så fræk at sige det, så er det positivt, at flere får øjnene op for, at rengøring faktisk er et håndværk og er med til at skabe et nyt narrativ. Jeg mener dog også, at vi må komme videre i denne debat og se på, hvad der skal til for, at det sker. For bottomline er, at ord ikke skaber forandringer. I hvert fald ikke med den hastighed, der kunne ønskes. Det der til gengæld skaber forandringer er handlinger. Lad os derfor se lidt nærmere ind på, hvilke handlinger, der kunne være interessante at se nærmere ind på for at skabe et decideret paradigmeskifte.
Politisk fokus – kan vi selv gøre noget i mellemtiden?
Påstand: At ændre rengøringsfagets status i samfundet kommer ikke alene gennem politikernes opmærksomhed, men i høj grad også fra branchen selv.
Det ultimative skub for rengøringsfaget, vil være at få politikernes opmærksomhed. At der lovgives på området og stilles krav fra politisk side. Der skal vi nok nå hen, men det er også en meget tung og langsommelig proces. Stor tak til alle de parter, der kæmper denne kamp for branchen og faget. Det gør bestemt en forskel. Stor respekt for det. Dog synes jeg også, det er interessant at se på, hvad vi selv har indflydelse på i forhold til, hvordan rengøring tænkes fremover, så det ikke er noget politikerne skal bestemme for os. For der kan komme nok så meget politisk opmærksomhed og lovgivning på området, men jeg tror, at et paradigmeskifte også kræver en stor indsats fra branchen selv. Hvordan gør vi så det? Det kommer jeg nærmere ind på i det efterfølgende.
GÅ IKKE GLIP AF NYT FRA BRANCHEN:
Rebranding af rengøringsfaget
Påstand: For at rengøring bliver set som et håndværk, kræver det rebranding af faget.
I al den tid jeg kan huske, er rengøring stort set blevet tænkt på den samme måde. Måske er tiden inde til, at vi tænker rengøring på en hel ny måde. At vi gør op med de forældede illusioner om, hvad rengøring er. At vi får rebrandet faget og får det paradigmeskifte der skal til, for at rengøring ses som et håndværk – også af den brede befolkning.
Rengøring har nemlig et meget fasttømret brand. At skabe en forandring i opfattelsen af dette brand kan være et langt sejt træk. Men er der måske en smutvej? En måde, hvor vi når årtier frem via et fast track, hvor vi ligefrem kan springe køen over? Hvis vi ikke gør det, er jeg bange for, at vi om 10 år står samme sted med et fag, der endnu ikke bliver opfattet som et håndværk.
SÅ, hvad ville der ske, hvis vi prøvede at nytænke rengøring som brand og så på, hvilke værdier vi ville have faget skulle repræsentere? Prøvede at vende tingene lidt på hovedet. Det tænker jeg kunne være en interessant øvelse.
Med den nuværende tankegang når vi ikke derhen, hvor vi ønsker, i hvert fald ikke med den fart vi ønsker, og slet ikke hvis vi hver især står alene.
TEC og Videnscenter For Rengøring vil derfor gerne være med til at gøre noget aktivt i denne sag. Vi inviterer derfor til debat om, hvorledes vi med strategiske partnerskaber kan skabe et stærkt brand for rengøringsfaget. Hvis du vil vide mere om, hvordan du tilmelder dig og deltager på mødet, eller har input til indholdet i debatten, så kontakt mig på mail: mvv@tec.dk eller på telefon: 25 45 32 96.
Det vi tillægger værdi bestemmer fagets brand
Påstand: Rebranding af rengøringsfaget kræver bl.a. at vi nytænker metoderne for, hvordan vi vurderer kvaliteten af den udførte rengøring, og hvordan vi generelt tillægger rengøringen værdi.
Årsagerne til, at vi gør rent og måden hvorpå vi tillægger rengøringen værdi, hænger ikke fyldestgørende sammen. Det er sandsynligvis én af årsagerne til, at rengøring endnu ikke bliver anset for at være et håndværk.
Lad os starte med at se på, hvorfor vi overhovedet gør rent. Typisk taler man ud fra seks nedenstående årsager:
• Æstetiske
• Hygiejniske
• Sikkerhedsmæssige
• Vedligeholdelsesmæssige
• Produktionsfremmende
• Indeklima
Uanset om der gøres rent efter programmeret rengøring, frekvensbaseret, INSTA 800 eller andet, bliver rengøringskvaliteten overvejende vurderet på samme måde – nemlig på det æstetiske. Det vil altså sige, at ud fra ovenstående seks årsager til at vi gør rent, vurderes der hovedsageligt på det æstetiske og måske til dels også på det vedligeholdelses- og sikkerhedsmæssige, som ofte kommer til udtryk i det æstetiske.
Efter min opfattelse er den metode en hindring for, at rengøring bliver opfattet som et håndværk. For hvad med alt det vi ikke kan se? Hvor blev vigtigheden af hygiejnen af? En overflade kan visuelt og æstetisk se ren ud, men hvad hvis kluden på håndvasken først har været nede i toilettet – er overfladen så stadig ren? Sådan som der kontrolleres i dag, så JA!
Jeg siger ikke, at rengøringen skal kontrolleres via agar plader, ATP-målinger, swaps og brug af varmeskabe mm., som ofte er meget tidskrævende og omkostningstunge metoder. Men ved at vurdere på metoderne og viden om f.eks. rengøringsrækkefølge og afbrydelse af smitteveje hos den enkelte assistent, kan man allerede der få et pejlemærke for, hvor man med stor sandsynlighed ligger rent hygiejnisk.
Årligt bliver der brugt millioner af kroner på at kontrollere slutresultatet af den udførte rengøring og på at følge op på, om aftalegrundlaget overholdes. I min optik er det dog langt mere interessant, relevant og vigtigere at kontrollere, hvordan assistenten opnåede sit resultat. Hvis der er styr på assistentens viden og faglighed i forhold til bl.a. metoder, udstyr, kemi og hygiejne, er der som regel også styr på slutresultatet – også på det vi ikke kan se.
Det er også vigtigt, at assistenten har det nødvendige udstyr til udførelsen af sit arbejde. Det er ikke ualmindeligt, at assistenten f.eks. ikke har nok klude og mopper til rådighed eller at disse ikke er korrekt vasket, og dermed dels stadig er urene og dels ikke kan levere et tilfredsstillende resultat. Bedre rengøringskvalitet opnås ikke alene ved at kontrollere slutresultatet, men også ved at være nysgerrige på, hvordan assistenten nåede sit resultat. Viden og faglighed hos både assistenterne og lederne er vejen frem!
Rengøring som håndværk stiller krav til uddannelse
Påstand: Rebranding af rengøringsfaget stiller krav om uddannelse og nytænkning af de eksisterende uddannelsesmuligheder.
Flere krav til uddannelse i udbuddene – magten ligger i høj grad hos udbudsvirksomhederne. Kunderne har ikke altid branchekendskab og kender sjældent til uddannelsesmulighederne. Herunder hvad det vil koste, at stille krav til faglært arbejdskraft.
Det er ikke en selvfølge, at et udbud indeholder krav til uddannelse. Hvis der endelig er krav, er de oftest meget upræcise og ikke tidssvarende. Jeg vil vove at påstå, at de fleste udbudsvirksomheder mangler viden om uddannelsesmulighederne. De bidrager dermed til et narrativ om, at rengøring som håndværk ikke kræver uddannelse.
Udbudsvirksomhederne bør påtage sig et medansvar for at løfte branchen ved at tage faglighed og viden seriøst og stille krav til uddannelse i udbuddene. Som skole står vi gerne til rådighed for at informere om uddannelsesmulighederne. Brug os! Vi på TEC står i hvert fald til fuld rådighed for udbudsvirksomhederne og har før indbudt til dialog – nu giver vi det et forsøg igen.
Ud over krav til uddannelse i udbuddene, bør der også ske en nytænkning i forhold til uddannelsernes indhold, opbygning og overbygningsmuligheder. Ikke kun på det rengøringstekniske område, men også på det hygiejniske område. Fx i form af certifikatkurser samt uddannelse i rådgiver/vejleder funktionen. På den måde kan rengøringen blive en endnu mere naturlig samarbejdspartner for f.eks. hygiejnesygeplejersker eller have en rådgivende og vejledende funktion til kunderne. Hvis rengøringen kan indgå som ressourcepersoner fx ift. hygiejne, vil det være medvirkende til, at branchen tages endnu mere alvorligt og seriøst – dette er allerede en virkelighed på mange af hospitalerne.
Lad os stå sammen
Der er rigtig mange handlinger branchen selv kan sætte i værk for, at rengøring bliver anset som et håndværk. Mange er allerede godt i gang. Lad os derfor stå sammen om dette paradigmeskifte. Lad os lave nogle fælles strategier for, hvordan vi når derhen, hvor vi alle ønsker at være. Lad os ikke være nærige med vores viden, idéer og erfaringer. Alene gør vi kun en lille forskel lokalt. Sammen kan vi gøre en forskel for en hel branche!
SENESTE NYHEDER: