Anja har fået en bedre arbejdsdag

Anja Hansen med rengøringsvognen af 90 procent genbrugsplast, der er fremstillet af Nordisk Microfiber. Tønder Kommune bedriver synlig rengøring og har derfor også lagt vægt på, at vognen ser godt ud og med de rette budskaber sender de rigtige signaler. Rengøringsvognen forhandles bl.a. af ABENA.

Helt nye rengøringsvogne af 90 procent genbrugsplast, Svanemærkede rengøringsmidler og rekvisitter er den synlige forandring i Tønder Kommune. Men for rengøringstekniker Anja Hansen har det også ført til en klar forbedring af arbejdsdagen.

Anja Hansen har gjort rent på Tønder Rådhus i syv år og er en af de medarbejdere, som har deltaget i et testforløb af nye produkter og vogne.
I forløbet er den nye rengøringsvogn, som ABENA har leveret, blevet tilrettet og ændret, så den lever op til medarbejdernes behov. Vognen er blandt andet gjort ti centimeter lavere, fordi mange medarbejdere synes en lidt lavere vogn passer bedre til deres højde. Desuden har nogle vogne fået gummihjul, så de kører bedre på hårdt gulv.

LÆS OGSÅ: Tønder på vej til grøn rengøring


»Hver gang jeg havde nogle idéer, så blev de afprøvet, og vi er nu endt med en vogn, hvor der er rigtig god plads til de produkter og rekvisitter, jeg skal have med rundt. Det betyder, at jeg får en nemmere arbejdsdag, hvor jeg skal gå færre skridt for at hente produkter,« siger Anja Hansen.
Hun fremhæver samtidig, at vognen har håndtag i begge ender og dermed er meget nemmere at manøvrere.
»Vi har fået en vogn, der ser bedre ud og hvor der er plads til de forfugtede mopper og klude. I det hele taget er min hverdag blevet meget nemmere,« sier Anja Hansen.

SENESTE NYHEDER: