ROYAL GULVVASKER FRA GHIBLI & WIRBEL

V. Brøndum A/S informerer:

Royal 15 giver kongeligt skinnende gulve. Og med stærk sugemortor efterlader den gulvet tørt med det samme.

Vinteren er sæson for beskidte gulve, når sjap og mudder slæbes ind af våde sko og støvler. Ghibli & Wirbel har løsningen klar med introduktionen af en afløser for den populære gulvvaskemaskine Freccia 15. Den helt ny-designede model har fået navnet Royal 15, og maskinen gør det til en fornøjelse at vaske gulve.
Royal 15 er en lille, batteridrevet gulvvaskemaskine, som vasker alle typer af hårde gulve hurtigt og effektivt. Med det nye, strømlinede design er den nye model endnu mere kompakt end sin forgænger. Alle komponenter som f.eks. påfyldnings- og aftapningsslange samt ladekabel er nu integrerede og skjult bag dæksler, som giver nem adgang til komponenterne og dermed letter vedligeholdelsen af maskinen.

Efterlader gulvet tørt


Royal 15 er opbygget efter samme principper som de større maskiner og vasker og tørrer gulvet effektivt i én arbejdsgang. Den kraftige sugemotor efterlader gulvet tørt, så det kan benyttes igen straks efter gulvvask. Maskinens drejeradius er meget lille, hvilket gør den velegnet til gulvvask i lokaler med begrænsede pladsforhold og mange forhindringer. Maskinen anbefales til brug i f.eks. mindre supermarkeder, andre former for butikker, kontorer, restauranter, fitnesscentre m.m. med arealer på ca. 100 – 800 m².
Maskinen leveres standard med lithium-ion batteri, som er meget robust i forhold til opladningsprocedurer og tåler delvis opladning. Standardbatteriet giver en driftstid på ca. 1 time under optimale driftsforhold.

Ergonomi og brugervenligthed

Arbejder du dagligt med en gulvvaskemaskine, er både ergonomi og brugervenlighed vigtige parametre. Det kraftige, justerbare kørehåndtag er udstyret med et enkelt og overskueligt betjeningspanel. Ud over standard drift har maskinen en Silent Mode funktion, som gør det muligt at benytte maskinen inden for normal arbejdstid uden at forstyrre kolleger eller kunder, og en ECO Mode indstilling, som reducerer strøm- og vandforbrug.

SENESTE NYHEDER:

For yderligere information om den nye Royal 15 gulvvaskemaskine fra Ghibli & Wirbel, besøg www.broendum.com eller kontakt V. Brøndum A/S på telefon: 86 82 43 66.