Servicegiganten Coor har fået sine klimamål godkendt af Science Based Target-initiativet (SBTi). En godkendelse, der kan udvikle det ambitiøse bæredygtighedssamarbejde endnu mere med kunder som Topsoe.
Den internationale validering af Coor´s klimamål klinger godt i et marked, hvor arbejdet med at øge graden af bæredygtighed i kundernes forretningen er blevet et vigtigt konkurrenceparameter for servicebranchen generelt:
– Godkendelsen er et godt bevis på Coor´s rejse mod at skabe endnu mere værdi for vores kunder i samarbejdet om øget bæredygtighed. Vi er stolte over, at vi sammen med vores kunder kan påvirke klimaudviklingen i den rigtige retning, siger Jørgen Utzon, administrerende direktør, Coor, Danmark.
For at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, har Coor sat et mål om at mindske udslippet af CO2 fra scope 1 og scope 2 med 75 procent inden 2030. I scope 3 er målet, at 75 procent af Coor´s CO2-udslip skal komme fra leverandører, hvis egne mål er godkendt af SBTi. Scope 3-målet skal være opfyldt i 2026.
Klimamål understøtter Topsoe´s vision
Og ambitionsniveauet omkring samarbejdet om bæredygtighed er heller ikke til at tage fejl af hos Topsoe, kunde hos Coor siden 1. feb. 2016. Topsoe´s kontrakt med Coor er en fullscale IFM-kontrakt med rengøring, kantineløsning og ejendomsvedligehold m.m. Topsoe har som vision at være globalt ledende i CO2-reducerende teknologier i 2024:
– Vi er glade for vores samarbejde med Coor, og synes det er positivt, at de nu også er SBTi-validerede. Vi ønsker at bidrage til, at menneskeskabte klimaforandringer reduceres, og så giver det god mening for os, at vi bruger leverandører og samarbejdspartnere med tilsvarende høje klimamål som os selv, siger Tine Florin, chef for Facility Management hos Topsoe.
—
- Tork fremmer gennemsigtighed inden for bæredygtighed
- Nye analyser afslører: Derfor skal måtterne vaskes
- Tegn abonnement: Halv pris i 2025
- Nye krav sikrer mere miljøvenlige rengøringsprodukter med mikrofiber
- Svanemærket kan være et redskab for rengøringsvirksomheder i CSRD-rapportering